Sigøjneren og Lillefister

De har øjnene tilfælles: De sorte khôlstreger, der forstærker sjælens spejl. Annisette begyndte at male sine øjne, da hun var "ganske lille". Naja Rosa begyndte at male sine, da hun var 10. De har også musikken tilfælles. Og rejsen igennem livet som verdensnomader med musikken som mål.

Rejste i maven på mor
Deres hood er, uden at fornærme nogen, beskedent: Haveforeningen Frederikshøj i Sydhavnen. Et tilflugtssted for frihedselskende mennesker med trang til liv under samfundsradaren. Naja og storesøster Billie er vokset op i et haveforeningshus her. Nu bor Billie i barndomshjemmet, og Annisette bor alene i det hus, hun og Thomas Koppel skulle være flyttet ind i sammen. De havde midlertidigt slået sig ned i Puerto Rico, da han døde pludseligt i 2006. Annisette bliver dagligt mindet om sit kærlighedstab: Haveforeningen Frederikshøj ligger ud til Thomas Koppels Allé. Naja er hjemme hos sin mor for en kort bemærkning. Hun skal tilbage til New York, hvor hun bor med sin kæreste Anders Holm. Livet er en rejse smækfyldt med rejser, og Naja rejste, før hun blev født.

Annisette: - Jeg rejste rundt med hende i min store mave og spillede og sang. Flygtningelejre. Libanon. Paris. Baskerlandet. Allerede dengang var hun med på den værste! Som barn var hun en lille sjov én med en stærk vilje og meget optaget af musik. Vi kaldte hende for Lillefister. Hun opførte hele operaen "Carmen" for sine små dybt imponerede legekammerater. Det var utroligt at se deres ansigter, når hun sagde: "Nu kommer det spændende, hvor han stikker dolken i hende!"

Musikken som levevej
Annisette: - Thomas og jeg elskede bare at spille, vi elskede at skabe musikken, og vi elskede vores liv. Både når det gik godt, og når det ikke gjorde. Når det gik nedad, fandt vi også ud af det - tog børnene med på svampejagt og plukkede bær og brændenælder i skoven og lavede eventyrmad. Jeg tror egentlig aldrig, de har lagt mærke til, at noget af det virkelig var svært.

Najas træder i sin mors musikerfodspor og er klar med et nyt album "The Place I Call Home", som hun har skrevet sammen med sin kæreste, som både er trommeslager i bandet og i Savage Rose, hvor Naja også er korpige for sin mor.

Naja: - Musikerbranchen er ikke den branche, man tjener flest penge i. Man må tænke kreativt hele tiden for at få det til at løbe rundt. Finde på nye projekter. Og i New York har jeg i perioder arbejdet både som bartender og tjener - og så har jeg spillet en masse i togene for trætte newyorkere i håb om at vinde deres hjerte i tre minutter.

Pludselig var han væk
Da Thomas Koppel døde af et hjerteanfald langt ude på landet i Puerto Rico, var Naja på besøg. Hun og Thomas havde jammet sammen om aftenen. Det var blevet morgen. Hun sov. Annisette sov. Thomas havde været vågen siden klokken tre og havde improviseret på klaveret.

Annisette: - Han var i en eller anden form for stress, og det irriterede mig, at han var så stresset. Ud på morgenen gik han op for at tage et glas vand i køkkenet. Det var dér, han faldt om. Først troede jeg, vores hund havde væltet noget i stuen. Derefter var der bare fuldstændig tumult.

Ambulancen nåede først ud til den afsides landsby på bjerget efter halvanden time.

Annisette: - Vi havde ligget nede på gulvet ved siden af ham og prøvet at få liv i ham med hjertemassage. Ambulancefolkene sagde til mig, at der ikke var noget at gøre. Men jeg kunne bare ikke tro det. Da Naja og jeg kom hjem til Danmark efter at have rejst rundt i verden sammen bare for at komme UD, stod huset her i haveforeningen og ventede. Thomas ånd var her. Hans klaver havde vi fået bragt hjem fra Puerto Rico. Men når vi vågnede om morgenen, var der ikke længere lyden af klaverspil i huset. Ingen af os havde lært at spille klaver. En morgen sagde Naja: "Jeg gider ikke længere være sammen med et klaver, der ikke siger noget. Nu skal det sgu spille!" Efter et stykke tid begyndte det så småt at glide. Jeg satte mig ved siden af med en blok: "Bliv ved, Naja, jeg skriver en sang, og du spiller!" Sådan fandt vi frem til Savage Rose-nummeret "Universal Daughter", som handler om hele den stemning, vi var i efter Thomas død. Det var også en gave til ham.

Interview: Sanne Salomonsen

Begejstret Prince: Ida play the base

Weekend i New York