https://imgix.femina.dk/media/e7a434417e01470795fc512bfecc34d5.jpg
Underholdning

SATC-stjernen Kim Cattrall

2. juni 2010
af Lise Nielsen
Foto: All Over & pr
Kim Cattrall spiller Sex and the City-firkløverets mest bramfrie karakter Samantha, og hun fortæller her om den nye film og om, hvad serien har betydet for hende

53-årige Kim Cattrall spiller rollen som den seksuelt frigjorte, åbenmundede, single-karriere-kvinde Samantha i Sex and the City-serien og -filmene, og hun har stor respekt for hele SATC-universet og for rollen som den mest bramfrie af de fire SATC-kvinder.

BLÅ BOG:

Kim Cattrall er født den 21. august 1956 i Liverpool. Hun har medvirket i en lang række amerikanske film og TV-serier. Mest kendt er hun selvfølgelig i rollen som Samantha fra "Sex And The City", hvis første afsnit ud af 94 er fra 2004.

Hvem er Samantha?
- Samantha er nok en af de mest skyd fra hoften-agtige karakterer, der nogen sinde er blevet skabt. Der er virkelig ikke noget BS (bullshit, red.) med Samantha. Hun siger det, som det er. Hun taler fra en enorm mængde erfaring og et vellevet liv ind og ud af forhold, mest ud af.

Hvad betyder "Sex And The City" for dig?
- For mit vedkommende har "Sex And the City" redefineret, hvad familie betyder. De her fire karakterer udgør virkelig en komplet kvinde, og det er derfor, at man i så høj grad relaterer til dem. Michael Patrick King og Darren Star (instruktør og producer, red.) var meget afklarede med, at de ville have disse fire kvinder, denne synsvinkel, denne type familie.

Hvordan var det at indspille i Marokko?
- Det var meget langstrakt (griner). Jeg har altid gerne villet til Marokko. Jeg har været nysgerrig, fordi landet er omgivet af så meget mystik. Det er så anderledes fra vores verden, og det adskiller sig fra alle andre oplevelser, jeg har haft. Meget fremmed og meget eksotisk. Jeg nød det virkelig. Jeg tror, at det har tilført filmen en masse, at vi skød der, det har det virkelig.

Kim Catrall i filmen Sex and the City 2

Hvordan påvirker det de fire kvinder at være i Mellemøsten?
- Jeg tror, at fordi forfatteren har taget os ud af New York, ser vi, hvordan kvinderne forholder sig til et fuldstændig andet samfund, og hvordan især min karakter må forsøge at udvikle en anden bevidsthed om, hvad der foregår rundt om hende i forhold til, hvordan hun går klædt, og måden, hun opfører sig på.

Hvor ser du Samantha om fem år?
- Hun vil nok fortsætte med at være denne her fantastiske kraft. Jeg ser hende stadig ikke i et forhold, og det er en meget positiv ting, fordi det redefinerer, hvad det vil sige at være alene. Jeg er ikke sikker på, at den eneste ene eksisterer for Samantha, hun er sin egen eneste ene.

Jeg tror ikke, at der er en fyr derude for Samantha, som kommer til at matche hende. Hun går ikke på kompromis. Og ligegyldigt hvad der sker, kan hun håndtere det pga. en enorm mængde selvsikkerhed og kærlighed.

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/d86c183a0b96400db8d0ddbea3f4083d.jpg
Sex and the City - The Essential Collection

Læs også