

Rørende billeder af Margrethe: "Det knuste bogstaveligt talt mit hjerte"
19. september 2022Det var en tydeligt rørt dronning Margrethe, der forleden var forbi dronning Elizabeths kiste i Westminster Hall i London.
Her stod den danske monark side om side med sin ældste søn, kronprins Frederik, mens hun lignede en, der kæmpede for at holde tårerne inde.
Et rørende øjeblik, der er blevet delt på sociale medier, hvor det allerede er blevet set hundredtusindvis af gange.
- Margrethe med våde øjne, mens hun forsøger at lade være med at græde, knuste bogstaveligt talt mit hjerte, skriver en på Twitter for eksempel til øjeblikket, der kan ses herunder:
#NEW Queen Margrethe and Crown Prince Frederik of Denmark have just paid their respects to Queen Elizabeth at Westminster Hall
— CoutureAndRoyals (@CoutureRoyals) September 18, 2022
Margrethe with wet eyes trying not to cry literally broke my heart. She is now the only Queen Regnant in the world and is in her Golden Jubilee year pic.twitter.com/9iNawntoFn
Dronning Margrethe og kronprins Frederik var blot to af mange kongelige stats- og regeringschefer, der søndag besøgte dronning Elizabeths kiste.
Men ifølge B.T.'s royale ekspert, Jacob Heinel Jensen, var især den danske dronnings reaktion noget helt særligt.
- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har set dronningen se så bevæget ud. Hun er tynget af sorg, det er helt tydeligt, siger han til avisen.
- Vi er ikke vant til at se dronningen blive bevæget eller vise følelser offentligt. Da prins Henrik døde holdt hun på formerne, fortsætter han.

Det er i dag, mandag, at dronning Elizabeth bliver begravet.
Statsbegravelsen begynder klokken 12 dansk tid.
Denne artikel blev først bragt hos Se & Hør. Dette er en redigeret version.