https://imgix.femina.dk/media/article/1347_rasmus_walter.jpg
Underholdning

Rasmus Walter: 3 ting der betyder meget for mig

7. marts 2013
af Mette Rou Lund
Foto: All Over og Mette Rou Lund
Lige nu kan du høre Rasmus Walter optræde på årets FEMINA Live i Fredericia. Den flotte sanger og sangskriver er kendt for hits som Endeløst og Dybt Vand og nu aktuel med julesangen "December December". Men hvordan er han egentlig - helt privat? Læs her, hvilke tre ting, der betyder meget for ham

Rasmus Walter er mest kendt for hittet "Dybt vand" fra debutalbummet Rasmus Walter - men han har også været kæreste med supermodellen Helena Christensen, som han dannede par med i to år. I foråret 2013 udsendte han albummet Lige her Lige nu med hitsinglen Endeløst.

FEMINAs kulturredaktør Mette Rou Lund har spurgt Rasmus, hvilke 3 ting der betyder meget for ham:

Læs også: Rasmus Walters poesibog

https://imgix.femina.dk/legacy/media/ce01ccd8118945a2abd21dfa5c6f264e.jpg

Min guitar
Jeg har haft denne her guitar i 10 år. Den er købt i USA og har været med til ALLE koncerter, og jeg synes, den har både sjæl og personlighed. Da jeg tog den frem for at tage billedet af den, fik jeg helt dårlig samvittighed over, at det var så lang tid siden, at jeg havde spillet på den. Men den nu har også godt af at blive ignoreret lidt - det er ligesom orkideer, den blomstrer, når man lader den være lidt.

Salt
Jeg er EKSTREMT madglad, tænker meget på mad og elsker at lave det. Jeg er MEGET stor tilhænger af salt. Selv mine marmelademadder vil jeg godt have salt på! Jeg elsker i det hele taget krydderier. Mad er ligesom livet; det er kedeligt, hvis det bare er fladt. Det skal spices op.

Oldefars bog
Min oldefar, farmors far, hed også Rasmus Hansen, og han spillede også guitar og skrev sange selv. Det er hans bog fyldt med sange, han selv har skrevet - overvejende kristne med titler som Jerusalem og Han (Jesus) elsker dig. Jeg fik bogen af min farmor, inden hun døde. Jeg kan desværre kun huske ham fra et plejehjem, hvor jeg har besøgt ham, da jeg var helt lille. Det er sjovt, at han også lavede sine egne sange. Han har så skrevet sine sirligt ned, det er jeg ikke så god til. Jeg har indspillet dem i stedet for, så de kan ligge til evig tid på cd'er. Det er helt klart den ting, jeg ville redde, hvis mit hjem brændte, for det er en sjov form for slægtshistorie.

Læs også: Rasmus Seebach - "Jeg synes selv, jeg er god smag"

Rasmus Walter på scenen til FEMINA Live i Fredericia:

https://imgix.femina.dk/fb-rasmus-w.jpg

Læs også