Underholdning

Rasmus Seebach: Jeg synes selv, jeg er god smag

af Tine Bendixen 24. oktober 2011
Foto: Tom Lindboe og All Over Press
Sangeren er ligeglad med, om andre synes han er dårlig smag – han har bevist sit værd.

Fodboldspiller. Det var jo det, han ville være. Men når han som barn stod på badeværelset og skiftevis sang og børstede tænder, sagde hans musikerfar Tommy Seebach jævnligt: "Du bliver sgu sanger." Rasmus blev irriteret. Nu havde han lige en anden plan, ikke? Men hans far sagde det aldrig til Rasmus' storebror Nicolai eller lillesøster Marie.- Min far havde jo ret. Han har måske kunnet mærke, at min kærlighed til musikken var lige så stor som hans egen. "Syng knægt, bare syng …"Han skulle blive 29, før han i 2009 gjorde det med debutpladen "Rasmus Seebach", der er solgt i vanvittige 200.000 eksemplarer. Men nu er det blevet tid til "den svære toer." Det kæmpestore spørgsmål er, om han med det nye album kan leve op til sine egne forventninger til sig selv?- Ja! HVIS jeg skulle være bange for noget, ville det klart være, om jeg kunne det - og ikke så meget om jeg kunne leve op til andre menneskers forventninger. Men jeg HAR allerede indfriet mine forventninger til mig selv, så jeg er helt cool. Jeg ville gerne nå helt derop, hvor jeg syntes, jeg leverede det bedste. Det har jeg nået.FYLDT MED FØLELSER Nummeret "Engel" sendte ham ud på det første stykke af raketturen.Rasmus Seebach laver ærlige og kærlige sange, der indimellem er faretruende nær det patetiske, og de ellers følelseskølige danskere ELSKER sjovt nok at svømme hen over svulstigheden i dem. Rasmus Seebachs egen forklaring på fænomenet er, at danskere måske er lidt indelukkede og hæmmede, men bag facaden kan vi snildt måle os med sensitive sydeuropæere. Man skal bare grave lidt dybere i danskerne, så er de "FYLDT med følelser". Rasmus Seebach graver med sange.- Er du god smag?- Det er der i hvert fald nogle, der synes, at jeg ikke er! Men jeg synes selv, jeg er god smag. Der vil selvfølgelig altid være dem, der mener, at de har god smag, og føler, de skal diktere den til andre. Det ER jo lidt moderne ikke at kunne lide det, de andre kan lide. Men jeg tror, størstedelen af os kan finde ud af at træffe vores egne valg: Mærke efter, hvad vi synes er fedt, og hvad der ikke er.RASMUS OG PIGERNE Kæreste? Har han ingen af for tiden, siger han.- Men det passer mig også okay. Det er rimelig simpelt at finde ud af, hvad det er, folk vil mig. Hvad pigerne vil, kan jeg godt gennemskue. Håber jeg i hvert fald … Men jeg synes ret hurtigt, jeg finder ud af, hvor dybt en samtale stikker: om man rent faktisk er på bølgelængde menneskeligt, eller om det bare er overfladisk ævl.- SAVNER du en kæreste?- Ja, det savner jeg da, men det skal jeg nok også få en skønne dag. Jeg har bare så travlt med musikken nu og oplever så mange sjove ting, at jeg ikke når virkelig at kede mig og savne indhold i mit liv. Jeg er faktisk rigtig god til at være kæreste, jeg skal bare lige være der i mit liv, hvor jeg synes, at det er det, der skal til. I sidste ende skal jeg nok bare møde den rigtige, ikke? Kærlighed er det bedste i livet, det er, hvad selve livet handler om. Jeg synger om det hele tiden, for det ER det, der er allermest værd for mig. Det er det sgu nok for os alle sammen. Hvis man ikke har kærlighed i sit liv - så har man jo ingenting.Nicolaj Kopernikus: Jeg er verdens største kontrolfreakCasper Christensen: Jeg havde aldrig troet, jeg skulle skillesPeter A.G.: Jeg er okay, som jeg er