Prinsesse Madeleine fik sin Chris
Af Charlotte Hallbæck 06/08/2013 - 17:45
Det var en tydelig rørt Chris O'Neill, der lørdag eftermiddag tog imod sin smukke brud, prinsesse Madeleine, i Slottskyrkan i Stockholm. Der var inviteret 450 mennesker til vielsen, og Madeleine strålede i sin fantastiske bryllupskjole fra Valentino med blondeoverdel. Til tonerne af den gottlandske bryllupsmarch blev prinsesse Madeleine fulgt op af kirkegulvet af sin far, og senere optrådte den tidligere Roxette-forsanger Marie Fredriksson med den smukke sang “Ännu doftar kärlek”.
Da prinsesse Madeleine og Chris O'Neill trådte ud af kirken i smukt solskin, blev de tiljublet af tusindvis af svenskere, der var mødt frem for at fejre det nye brudepar.
Om et par dage fylder prinsesse Madeleine 31 år - men den vælger hun højst sandsynligt at fejre med sin Chris på deres bryllupsrejse.
Se også: Madeleine og kjolerne