Underholdning
30. september 2022

Nu udtaler prins Nikolai sig om dronningens beslutning

Prins Nikolai kan ligesom sin far ikke forstå, hvorfor dronningen har besluttet, at han og hans søskende skal have nye titler.
Af: Ulrik Ulriksen
Prins Nikolai

Foto: Martin Høien

Prins Nikolai og prins Felix skal ligesom deres yngre søskende prins Henrik og prinsesse Athena ikke længere være prinser og prinsesse efter 1. januar 2023.

Dronning Margrethes beslutning blev meldt ud af kongehuset i går.

Prins Nikolai er i chok

Nu sætter prins Nikolai ord på sine følelser og tanker i forbindelse med dronningens markante beslutning.

Nikolai fortæller til Ekstra Bladet på gaden midt i København, at han og hele hans familie er kede af det og i chok over, hvor hurtigt det hele er gået.

– Jeg er meget uforstående over for, hvorfor det skal ske sådan her, lyder det fra prinsen, der kun i en lille uges tid har kendt til beslutningen.

Rammer ham og Felix endnu hårdere nu

Da han og prins Felix fik beskeden, var de virkelig chokerede, og det rammer faktisk hårdere i disse dage.

– Det rammer endnu hårdere nu, hvor det er blevet offentliggjort, siger prins Nikolai.

Artiklen blev første gang bragt på Billed-Bladet. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også