https://imgix.femina.dk/media/article/1347-matthew-m-ny.jpg
Underholdning

Matthew McConaughey: Vanvittigt vægttab

22. november 2013
af Redaktionen
Det er ikke kun kvindelige Hollywood- stjerner, der taber sig for at matche filmkrav. Mænd sulter sig også. Senest Matthew McConaughey, der ellers bliver kaldt The Body på grund af sin fantastiske overkrop
20 kilo mindre: Han er verdensberømt for sin krop, der normalt er noget af det mest veltrimmede og eftertragtede i Hollywood Og derfor gav det chokbølger, da billederne af en undervægtig Matthew McConaughey kom ud. Han har tabt sig over 20 kilo af muskelmassen til en ny filmrolle i ”Dallas Buyers Club”, hvor han skal spille HIV-smittet rodeo-cowboy i 80’erne. Filmen får premiere i USA i december. LÆS OGSÅ: Er disse kendte kvinder for tynde? Intet tilbage af Matthew Det er umuligt at genkende McCounaughey på de nye fotos – han ser 25 år ældre ud og er så mager, at livremmen er snøret flere gange om livet på ham. De ellers så livlige krøller hænger fedtet om hans engang så kønne fjæs. Der er intet tilbage af den gyldenbrune bulderbasse, vi kender fra film som ”The Wedding Planner” og ”How to Lose a Guy in 10 Days.” McConaughey vil åbenbart tages alvorligt nu. Ligesom mange kvinder i samme industri har han følt sig nedvurderet som kunstner på af sit sexede udseende. Og hvad er mere usexet end en tynd mand? Dermed følger han i sporene på andre mandlige kolleger, som også er gået op og ned i vægt for at få et seriøst image. Fx Christian Bale (Batman), som flere gange har skrællet musklerne af sin krop – og bygget dem op igen. McConaughey er også aktuel i filmen ”Mud”, som netop har fået premiere i Danmark, og her får han stor ros for sin rolle, der heldigvis viser ham solbrændt og sund. LÆS OGSÅ: For tynd? For trænet? Se hollywoodkvindernes flade maver

Læs også