Martin Brygmann: ”Jeg drømte om at blive operasangerinde”
Foto: Tom Lindboe, Henrik O. Rasmussen, Private
Det uhyggelige kælderkar, 1967
- Vi skulle i bad, min bror og jeg. I det kæmpestore kar i kælderen. Jens sidder der selvfølgelig allerede, men for mig var der en uhygge forbundet med at sænke sig ned i vandet. Jeg var et meget frygtsomt barn.
Jeg drømte om at blive brandmand. Og operasangerinde. Jeg kunne godt høre på min stemme, at jeg ikke kunne hamle op med mændene, men kvinderne - der kunne jeg faktisk godt være med. I mine første tre år på Bernadotteskolen var jeg en panelkravler. Jeg holdt mig udenfor. Lærerne var bekymrede. De kunne ikke forstå, jeg ikke fik nogen venner. Min mor fik sig noget af en overraskelse, da hun efter tre år kom til et forældremøde og fik at vide, at jeg nu var blevet et forstyrrende element i klassen. Jeg havde opdaget, at jeg kunne få folk til at grine.
Skuespillerpråsen går op, 1989
- "De 10 riddere". Det var navnet på den eksklusive engangsforestilling, vi lavede på Riddersalen. Kim Bodnia, Nikolaj Steen, Tom Jensen, Henrik Fig og jeg selv, som ses på billedet. De havde hyret mig til at spille trommer. Men jeg kunne ikke lade være med at fistre op på scenen. Det var dér, det gik op for mig, jeg skulle være skuespiller. Det ses også tydeligt på billedet: Der går en prås op! Som tidligere skiftede jeg fra den ene dag til den anden stillingsbetegnelse. Jeg var ikke længere trommeslager. Jeg var skuespiller. Da brochurerne og blanketterne fra Statens Teaterskole kom, rev jeg dem i stykker. Du skal være klar til at bruge flere år på skuespil og kun skuespil, stod der. Det vidste jeg med det samme, at jeg ikke ville kunne bære. Der skulle stadig være plads til musikken.
Kom med backstage til fotoshoot af Martin Brygmann>>
At fylde 40 i Rom, 2003
- "Jesus og Josephine". Den julekalender kastede så meget godt af sig. Jeg fyldte 40 det år. Jeg tager alene til Rom og fylder 40, tænkte jeg. Det var ret fantastisk at gå rundt nede i den by, som jeg aldrig havde oplevet før. Alene. Mellem alle monumenterne gik jeg og tænkte over det soloalbum, jeg havde planer om at lave.
Da jeg kom hjem, ringede Bubber. Han ville have mig til at skrive en sang til en julekalender. Læs nu lige manuskriptet, det her bliver stort, sagde han. Pludselig skulle jeg skrive al musikken. Al den energi, jeg havde gået og samlet sammen til min kommende soloplade, rykkede jeg over i "Jesus og Josephine"-pladen. Jeg var meget tilfreds med musikken, som jeg fik lov til at producere selv for første gang. Det var ligesom MIT album.
Læs også:
Uffe Buchard: Jeg var for selvfed