https://imgix.femina.dk/media/cd48f420e8014d20b5e0bd351199ed84.jpg
Underholdning

Marie Askehave er helt sin egen

11. november 2009
af Susse Wassmann
Foto: Heidi Maxmiling, tass.dk/Rode Photo, DR, TV2
Der er ingen prinsessenykker eller rengøringsvanvid, når det kommer til den herlige skuespillerinde Marie Askehave. Og så er hun gift med David Owe, og de er sammen om det meste

- Hvis jeg havde en tøjbutik - hvilket jeg helt sikkert aldrig får! - så ville jeg hyre en lysmand til at lave noget ordentligt lys i prøverummene. Med sådan en halogenspot får du altså lange tasker, buler på maven og huller i røven de forkerte steder. Jeg forstår det simpelthen ikke! siger skuespiller Marie Askehave.

Rundt om Marie

Marie Askehave læste i to år på lærersemiariet i Århus, inden hun kom ind på Statens Teaterskole, hvorfra hun blev færdiguddannet i 2003. Sammen med sin mand og kollega David Owe har Marie Askehave firmaet Nepo Film, hvor de blandt andet laver events og teambuilding for firmaer. Derudover er ægteparret indehavere af Nepo Teatret. Marie Askehave er også en habil jazzsangerinde. Hun har udgivet pladen "Detour" og kan lige nu opleves i TV2-serien "Store drømme". Hun bor sammen med sin mand og kaninen Fister i et hus i Vanløse.

Ved ikke hvad designertøj er
Marie Askehave blev landskendt som den smukke spindoktor Rie Skovgaard i TV-serien "Forbrydelsen", og hun er gift med en af Danmarks kendte skuespillere. Men hvis nogen skulle gå rundt og tro, at 35- årige Marie Askehave hører til i kategorien af tjekkede skuespillerinder, som tripper rundt i de nyeste designeroutfits, tager de grueligt fejl. Faktisk har hun ikke helt styr på, hvad et designeroutfit er, for det dér med at købe tøj interesserer hende overhovedet ikke. - Jeg synes tit, at tøj er så grimt, griner Marie Askehave, som næsten altid har sin mand med ude at købe tøj, fordi han er bedre til det.

Rengøring er også mandens opgave
Marie Askehave er helt sin egen. Født og opvokset i et kreativt hjem i Nibe - Jeg måtte altid have alle de kammerater, jeg ville, med hjem, og vi måtte altid male og save og grave og være beskidte og køre på madrasser ned ad trappen. Jeg har da indimellem tænkt, at hvis jeg var lidt mere hjernevasket og feminin, så ville livet være nemmere. Hvis jeg nu havde rengøringsvanvid og ikke mente, at det var det værste i verden, så ville jeg heller ikke få nederen over at skulle have gæster, for man ved jo, at det er konen i huset, der får de sorte tanker sendt efter sig, hvis huset ikke er rent. Sådan er det, men det er noget pis, for det er jo lige så meget en opgave for manden, siger Marie.

Marie Askehave og David Owe

Marie Askehave og
ægtefællen David Owe

Et puslespil med to brikker
Marie Askehave mødte sin mand David Owe på Statens Teaterskole. De gik på hold sammen og bestilte stort set ikke andet end at skændes. - Han var totalt københavner og skidesmart. Men vi var et fast trekløver, som altid gik sammen, så David og jeg var rigtigt gode venner, inden vi blev kærester. De har nu har været sammen i syv år og gift i tre. - Det lyder latterligt, men jeg har det lidt, som om vi er et puslespil med to brikker - vi passer bare sammen. Der er sikkert dem, der mener, at vi burde have et liv hver for sig, ellers vil vores forhold gå i stykker eller sygne hen … Men so be it. Jeg synes, det er fantastisk. Vi kan godt lide at være sammen.


Læs også