Magic Mike er tilbage. Se traileren her
Foto: Ent_sab5365/Allstar/Ritzau Scanpix
Strip, lapdance og halvnøgne mænd. "Magic Mike"-filmene byder på lidt af hvert.
Traileren til den sidste film af sin slags landede denne tirsdag på det store internet.
Og der er nok at glæde sig til, når Channing Tatum byder op til en sidste dans.
Et af trailerens hedeste øjeblikke lader til at være, da den 42-årige Channing Tatum giver Salma Hayek en drømmende dans, der ellers hidtil kun har været teaset i form af et beskedent billede.
Og tænk engang: Baseret på traileren tyder det på, at lige netop dén dans er startskuddet til en vild og varm romance, der potentielt kan ændre Mikes liv - for evigt!
Det er den Oscar-vindende instruktør Steven Soderbergh, der har haft magten bag kameraet. Soderbergh instruerede også den første "Magic Mike"-film fra 2012.
En film, der i den grad skød Channing Tatum mod Hollywoodstjernerne.
"The Magic Mike's Last Dance" har premiere i de danske biografer den 9. februar 2023.
Se traileren til "The Magic Mike's Last Dance" øverst i artiklen.
Denne artikel blev først bragt på Se & Hør. Dette er en redigeret version.