https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1343-liza-marklund-1.jpg
Underholdning

Liza Marklund: Min mand siger, jeg er billig i drift

24. oktober 2013
af Tine Bendixen
Foto: Petra Kleis
Den svenske krimiforfatter Liza Marklund er blevet en verdenssucces, men er i virkeligheden ret ligeglad med penge. Så længe hun har nogle

Liza Marklund har skrevet sig til et hjem i Sverige, et hus i Marbella i Spanien og en camp i Kenya, som hun ejer sammen med tre svenske familier og en masai-familie. Hun ønsker at alle mennesker kunne opleve den lettelse det er at have penge nok, siger hun til FEMINA

- Penge er jo vældig vigtige. Frem for alt, når man ikke har nogen. Så er de ENORMT vigtige. Jeg har selv prøvet det. Den helt store forskel kommer, når man har penge nok til at de rækker og bare en lille smule mere end det. Jeg blev chefredaktør, da jeg var 31, og siden tv-chef og fik så høj en løn, at jeg kunne købe tøj og betale husleje og stadig havde penge til overs. DET var den kæmpe store forskel. Nu har jeg mange penge til overs, men den forskel føles slet ikke lige så stor. Den største lettelse – for nok penge handler ikke om lykke, men om LETTELSE – var da pengene rakte, og der endda var lidt til overs. Den lettelse ønsker jeg for alle menneske. Den var enormt befriende. Nu er jeg faktisk ret ligeglad med penge, og det er vældig skønt. Penge kommer og går lidt igen. Mest kommer, fordi jeg ikke bruger så mange. Min mand siger, jeg er billig i drift.

LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen: Vil hellere rejse end at købe dyre sko og tasker

JEG LEVER ET LILLEBITTE LIV

Tilbage i 1999 blev Liza Marklund udnævnt til at være ”et milliardforetagende,” hvilket hun selv jokede med dengang. Men hun er blevet overhalet indenom: Hun lever mere end godt af sine ord. Hun kunne tjene endnu mere, hvis hun skrev lidt hurtigere. Men Der skal være plads til andre ting, fordi det åbner døre i hovedet og giver luft til hjernen.

- I virkeligheden lever jeg et vældig lille liv og omgås med meget få personer. Uanset hvor jeg er, laver jeg egentlig meget de samme ting. Jeg har lige boet i campen i næsten to måneder, og selv i Afrika lever jeg faktisk på samme måde som i Sverige. Jeg kan godt lide at gå ture for at rense hovedet. I Masai Mara må jeg bare have en masai kriger med mig, fordi der er så mange vilde dyr. Det er den eneste forskel. Jeg lever et lillebitte liv i en stor verden, siger Liza Marklund til FEMINA.

LÆS OGSÅ: Liza Marklund: Jeg er ret uinteresseret i lykke

Læs også