https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kendte/2013/01/1301-anne-louise-hassing-om-den-eneste-ene/1301-anne-louise-hassing-3-copy.jpg
Underholdning

Krøniken-stjernen Anne Louise Hassing: Sådan mødte jeg min soulmate

10. januar 2013
af Mia Qvist Scheelsbeck, FEMINA, Aller Media
Foto: Tom Lindboe
De har haft et stormfuldt forhold, men i dag har de det bedre end nogensinde før

Han var hendes første og eneste one-night stand - men det udviklede sig og i dag har de været sammen i 12 år og har en søn sammen på 8 år.

Skuespillerinden Anne Louise Hassing mødte sin udkårne til en efterfest i en lettere bruset tilstand, og han spurgte hende ligeud, om hun havde en kæreste. Det havde hun ikke.

- Må jeg så ikke tage med dig hjem? spurgte Peter. Okay! Han er faktisk den første og eneste one-night stand, jeg nogensinde har taget med hjem! Og det holdt også hårdt, da han kom op i min lille hybel i Risskov. Der stank af kattepis, fordi jeg ikke havde fået skiftet kattebakken. For fanden, jeg havde da ikke lige forberedt, at der skulle en mand med hjem, forklarer 45-årige Anne Louise Hassing i et interview med FEMINA.

X Factor-dommer Ida Corr har en yngre fodboldkæreste. Læs her, hvordan hun mødte ham

Vil gerne blive gamle sammen
Der gik ikke lang tid, før Anne Louise Hassing fik en følelse af, at det var det helt rigtige.

- Nu er jeg kommet hjem. Ham her har jeg kendt altid, tænkte jeg. Der var så total en hjerteforbindelse, og Peter har også senere fortalt mig, at han havde det på nøjagtig samme måde. Vi var simpelt hen soulmates.

Jeg var så ultra klar til det hele. Men Peter havde været single og musiker i syv år, levede inde på Jazzhouse hver torsdag, fredag og lørdag og havde slet ikke gjort sig tanker om fremtiden og parforhold, siger Anne Louise Hassing om det stormfulde forhold.

Parret måtte holde nogle pauser fra hinanden, men de fandt ud af, at de slet ikke kunne undvære hinanden. De flyttede sammen, og efter et par år fik de et barn.

- Vi har virkelig taget nogle ture! Vi trigger hinanden på nogle punkter, så vi begge ser rødt, men det er heldigvis sjældnere og sjældnere, det sker. Vi kender efterhånden hinanden så godt, vi forstår hinanden, når vi forsvinder ind i vores arbejde, men ved også nu, at vi kommer ud på den anden side. Og kærligheden har altid været der. Så jeg føler virkelig, vi høster frugten af mange års hårdt slid og udvikling nu. Og jeg håber så inderligt, at vi bliver gamle sammen, slutter skuespillerinden.

Helle Fagralid forelskede sig i den ældre Ole Bornedal. Læs om deres forhold her

Læs også