Underholdning

Kim Bodnia: Kommer der en flaske vodka på bordet, skal den tømmes

af Redaktionen 13. februar 2013
Foto: Sif Meincke
Men for tre år siden valgte Kim Bodnia at holde helt op med at drikke alkohol. Det kostede ham for meget, synes han

Selvom Kim Bodnia i sin ungdom dyrkede 100 meter løb på højt plan gik sports-karrieren i vasken, da han kom i gymnasiet og fik andre interesser, som fredagsøl. Han kunne ikke overholde den strenge disciplin og afholdenhed, der var krævet.

Læs også: FEMINA til Frank Hvam: Velkommen på forsiden!Men i dag, mange år efter, drikker han slet ikke alkohol.

- Jeg er af russisk-polsk familie, og når man skulle have en ordentlig kæp i øret, kom der en flaske vodka på bordet. Ikke at jeg nogensinde har brugt alkohol i min hverdag, men jeg har det gen i mig, at kommer der er en flaske vodka på bordet, så skal den tømmes! Det er russer-genet, ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, og det ville jeg ikke have. Så jeg valgte at stoppe helt for tre år siden.

Gav forkert opfattelse af mig- Når man arbejder, som jeg gør - for eksempel i udlandet - og så ender med at sidde og drikke vodka med nogen til klokken fem om morgenen og skal op at filme næste dag - det duer bare ikke. Og det duede heller ikke at komme på arbejde næste dag og lugte af alkohol. Jeg havde bare haft det sjovt, men alle har jo været i berøring med alkohol på en eller anden måde, en mor eller en far, der drak, så de drog nogle konklusioner ud fra deres egne erfaringer og fik en forkert opfattelse af mig.

Læs også: Nikolaj Lie Kaas: Jeg taler alt for meget om følelser- Det kostede for meget. Der var for mange gætterier om, hvem jeg var, for mange følelser og energier i rummet, som ikke skulle være der. Og jeg havde ikke lyst til at gå og forsvare mig selv hele tiden og undskylde og fortælle dem alle sammen, at det ikke havde noget med dem at gøre, fortæller Kim.