Isabel Friis-Mikkelsen
Underholdning

Isabel Friis-Mikkelsen skal giftes: Jeg ved, vi skal være sammen altid

af redaktionen 30. april 2014
Der er ikke længe til, at Isabel Friis-Mikkelsen skal giftes med Casper Christensen, og for den 27-årige skønhed betyder det meget for hende, at de nu bliver mand og kone

Da Isabel Friis-Mikkelsen for fire år siden søgte om jobbet som assistent for komikeren Casper Christensen, havde hun nok ikke regnet med, at hun ville ende med at gifte sige med ham. Ikke desto mindre forelskede de sig i hinanden – så eftertrykkeligt, at Isabel Friis-Mikkelsen nu har sagt ja til at indgå det hellige ægteskab med sin chef. 

- Det betyder helt vildt meget for mig, at vi skal giftes. Fordi det er dejligt, at jeg véd, det er os, der skal være sammen altid. Jeg er ikke troende, men jeg vil gerne have, at det bliver i en kirke, og vi går og kigger på steder nu – både til vielsen og til festen. Det skal være ordentligt, og det må gerne være lidt traditionelt også. Jeg er sikker på, at festen ikke bliver det, hehe, men det andet skal.

LÆS OGSÅ: Se de kendte og kongeliges smukke brudekjoler i det store billedgalleri

Isabel Friis-Mikkelsen: Det skal være et traditionelt bryllup

Og selvfølgelig skal der være noget blåt og noget lånt og hele molevitten til brylluppet, fortæller Isabel Friis-Mikkelsen.

- Jaja, og jeg ER gået i gang med at kigge på kjoler! Men de kjoler, jeg har set, kan man selvfølgelig ikke få hjerhjemme, så det bliver nok min mor, der tager med til Athen eller Tel Aviv. UDEN Casper. Han må sgu ikke se den!

LÆS OGSÅ: Timm Vladimirs møde med sin kone, Katrine, fik ham til for alvor at tro på skæbnen

Meget traditionelt valgte Casper Christensen at anmode om hendes hånd til hendes far, Jarl Friis-Mikkelsen, inden han friede.

- Ja, og det kunne jeg godt lide, at han gjorde. Og jeg tror også, at Jarl sætter pris på det. Jeg har så ikke hørt Caspers gode argumenter, men hvis Jarl har godkendt dem, må de være i orden, griner hun.

Forlovelsesringen, som Casper Christensen medbragte fra Danmark til Los Angeles, da han faldt på knæ for hende, er en to die for-ring i guld og med et væld af diamanter.

- Det er Casper selv, der har valgt den. Er den ikke helt vildt pæn?, siger Isabel Friis-Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Rosalinde Mynster fra TV2’s Badehotellet er kæreste med den 18 år ældre Nikolaj Arcel. Læs hvordan de tackler det