https://imgix.femina.dk/2021-02-26/MEGAEMCDBLLAEC011_647878.jpg
Film

Husker du filmen ”Den Blå Lagune”? Her er stjernerne i dag

1. marts 2021
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: Mega
Brooke Shields og Christopher Atkins spillede det unge og forelskede par i den populære 80’er-film ”Den Blå Lagune”. Her er de i dag.

To unge mennesker overlever et skibsforlig og bliver overladt til dem selv på en tropisk, øde ø i den sydlige del af Stillehavet.

Mens de skal klare sig uden hjælp fra voksne eller kontakt med samfundet, vokser kemien og kærligheden mellem dem, da de rammer teenageårene.

”Den Blå Lagune” er en af 80’ernes mest sete ungdomsfilm, og den opnåede stor succes på trods af kritik fra filmanmeldere og en Razzie for "Værste skuespillerinde" til Brooke Shields for rollen som Emmeline Lestrange.

Men fans kunne alligevel ikke blive andet end fanget af unge Emmeline Lestrange og Richard Lestranges kærlighedsforhold.

https://imgix.femina.dk/2021-02-23/MEGAEMCDBLLAEC009_647879_0.jpg

Kritik

Ser man filmen med nutidens briller, vil man potentielt komme til at løfte et øjenbryn eller to.

Filmen er blandt andet blevet kritiseret for at seksualisere den dengang kun 14-årige Brooke Shields.

Hun har senere udtalt, at der under indspildningen af filmen blev brugt en stand-in, når der skulle filmes scener, hvor hun ikke havde tøj på.

Optager film til Netflix

Brooke Shields og Christopher Atkins, der spiller hovedrollerne, brød for alvor igennem med ”Den Blå Lagune”.

https://imgix.femina.dk/2021-02-23/MEGAR87266_1_0.jpg

I dag er Brooke Shields 55 år og har siden 70’erne arbejdet som model og skuespiller.

I 1980 var Brooke Shields den yngste model på forsiden af Vogue, da hun kun var 14 år gammel.

Du kan se forsiden af Vogue fra februar 1980 her.

Brooke Shields har været gift to gange. Først med tennisstjernen Andre Agassi, og i 2001 giftede hun sig med Chris Henchy, som hun har to døtre med.

I dag bor de på Manhattan i New York City.

Her ses hele familien sammen.

Siden 80’erne har Brooke Shields medvirket i en række film og tv-serier.

Hun er i dag stadig en aktiv skuespiller, og i september 2020 delte hun et billede på sin Instagram-profil, hvor hun skriver, at hun er i gang med at optage en film til Netflix.

Her ses hun i flyet med ansigtsmaske og mundbind på vej til optagelserne.

Filmen er en romantisk julekomedie, der hedder ”A Castle For Christmas”, og optagelserne finder sted i Skotland. Filmen har først premiere senere i år, skriver The Hollywood Reporter.

Fra “Den Blå Lagune” til ”Dallas”

"Den Blå Lagune" blev Christopher Atkins gennembrud, og det er også rollen som Richard Lestrange, mange kender ham for i dag.

Efter ”Den Blå Lagune” optrådte Christopher Atkins i den populære tv-serie "Dallas", hvor han spillede karakteren Peter Richards.

Siden 80’erne har man kunnet opleve ham i forskellige film og tv-serier.

Christopher Atkins er i dag 59 år.

https://imgix.femina.dk/2021-02-23/wennphotosthree146465_0.jpg

I 1985 blev Christopher Atkins gift med Lynne Barron Weber, som han fik børnene Grant og Brittney med. I 2007 blev de skilft efter 22 års ægteskab.

Christopher Atkins bor i dag i Los Angeles, og begge hans børn er voksne.

Her ses han med sin datter tilbage i 2006.

https://imgix.femina.dk/2021-02-23/wennphotos420884_0.jpg

Læs også