Gitte Nielsen: Jeg ved ikke, hvorfor folk har været så flinke

Gitte Nielsens italienske mand Mattia Dessi ser overrasket ud over spørgsmålet ”Hvad er det ved Gitte, du elsker?”. For det er da indlysende: ”Gitte er ægte, hun er ydmyg, og hun er et godt menneske”, siger han. ”Folk syntes, vi var latterlige”, siger Gitte lidt senere. Mattia var 15 cm lavere og 15 år yngre og tjener, hun var reality-stjerne og havde et alkoholproblem og et bagkatalog af kulørte mænd, og ingen gav det forhold en chance. Det er 11 år siden, og når Gitte tager en tur ned ad sit kærlighedslivs Memory Lane, er der noget, der slår hende: Det er første gang, hun føler sig elsket. ' Gitte og Mattia og hundene Tootsie og Joker er i Danmark, fordi Gitte er vært på ”Gitte Talks” på Kanal 4. De har i flere måneder været i Danmark, hvor hun ellers kun har været på sporadiske besøg i sit voksne liv. - Jeg ved ikke, hvorfor folk har været så flinke, men det har været alle tiders at være her denne gang, siger Gitte med et skævt smil. Den sætning bliver man småflov af, for den vidner om, at hun har været vant til det modsatte.

- For 15 år siden kunne jeg ikke lide at komme her, jeg tog direkte fra lufthavnen og hjem til min mor, for jeg kunne gå ned ad Strøget og høre folk sige: ”Du er latterlig” eller ”Go back to Hollywood!”. Jeg synes, det der jantelovshalløj er blevet bedre. Måske ikke overraskende er voksenmobning et af emnerne i ”Gitte Talks”... Skønhedskirurgi og utroskab får også en tur i Gittes studie-sofa. Hun er god til at få gæsterne til at tale om intime og svære ting med publikum på. Jeg overværede optagelserne til programmet om at ”udleve sig selv”. Michelle kom ind: Indtil for nylig mand med kone og børn. Nu kvinde efter kønsskifteoperation. Og med en grum historie om afvisning. Bagefter måtte Gitte ud og have fikset makeuppen. - Jeg prøver at lade være med at græde. Men det kan jeg jo ikke… Hvad er det fra dit eget liv, du kan bruge som vært? - Jeg tror, at folk hverken føler sig truet eller alene, fordi jeg godt kan forstå dem. Jeg har SELV prøvet det. Gitte lever af reality-tv og tv-shows. Selv siger hun, at hun ikke har været verdens bedste mor. At hun formentlig ikke har drukket sin sidste drink – hun falder i, og det er, hvad det er, op på hesten igen. Og hvis hun selv kunne vælge, ville hun nok ikke leve sit liv om på præcis samme måde. LÆS OGSÅ: Janni Ree: Jeg har tit tænkt på, om jeg har et faderkompleks - Nogle ting HAR jeg jo lært af… Jeg er altid hoppet i swimmingpoolen, og engang imellem var der vand i, og engang imellem var der ikke – og så slog jeg hovedet. Det har gjort ondt, men jeg er blevet bedre til at tage chancer og prioritere, og jeg er her stadig. Jeg er faktisk så glad og tilfreds i dag. Gitte var ikke spor glad og tilfreds, da jeg interviewede hende i foyeren på Hotel d’Angleterre engang i slutningen af 1990erne. Interviewet varede kaotiske 25 minutter. Hun sitrede som et jaget dyr. I kulissen ventede hendes mand Raoul Meyer. - Åh for helvede… Raoul… jeg var sammen med ham i 14 år. I mange år var jeg ikke glad sammen med ham, men jeg BLEV jo. Det var det, der var det dummeste. Hvis jeg kan give et godt råd til andre kvinder i den situation: Lad VÆRE med at gøre den fejl, jeg gjorde. Men vi havde to børn, og jeg tænkte: Du kan ikke pakke din kuffert hver gang, der er et problem. Men han var jo så led… Step by step fik han hjernevasket mig. Jeg lavede ikke andet end at arbejde og blive tyranniseret af ham. Psykisk eller fysisk? - Mest psykisk, men jeg fik trapperne engang imellem. Er du sindssyg… Jeg blev sparket ned ad trapperne. Foran børnene. Og også foran folk, når vi skulle af sted med bilen. Han brugte aldrig hænderne, det var altid noget med, at man skulle sparkes. Og det er jo endnu mere… downgrading. Du sitrede dengang i foyeren? - Jamen, det er sådan, man har det. Man slapper aldrig af. Man er altid nervøs for et eller andet. Det var jo det, jeg var. På et tidspunkt var hun blevet så ulykkelig, at hun forsøgte at begå selvmord. - Jeg sagde, ”Jeg vil ikke leve mere”, men det fungerede ikke… Jeg blev bare syg, ikke? Det bliver man, når man tager sådan nogle piller. Jeg var samtidig så glad for, at det ikke blev til noget, for på en mærkelig måde vidste jeg dér, at jeg nok skulle finde ud af at få lavet om på mit liv. Og så var det faktisk et realityshow, der fik mig til at gå. Gitte var med i den italienske udgave af amerikanske ”The Mole” i Mexico. Efter seks afsondrede uger tænkte hun: ”Hvad har jeg lavet de sidste 14 år???” Og da hun på et tidspunkt fik mulighed for at sende en hilsen hjem til Raoul på direkte tv, sagde hun: - ”Jeg er ked af, at jeg skal gøre det på denne måde, men det er jeg nødt til. Pak dine ting, jeg vil skilles”. Arh, men han STORMEDE ud af studiet. Det var tarveligt gjort af mig, men jeg var bange for at jeg ville ende sammen med ham igen, hvis jeg bare fløj tilbage til Milano. Og så var det forbi. Som jeg altid siger: Reality saved my life! Men der var lige to mindre børn. (Plus de to lidt større, hvis vi skal putte lidt ekstra salt i moderskabssåret). - Børn betaler altid den største pris. Der var helt sikkert nogle år, hvor det var meget svært for de børn. Jeg flyttede til Amerika. Jeg ville bare langt væk. Børnene blev i Milano, hvor de havde familie, skole, venner, det hele. Det var en kæmpe beslutning. MEN den fik mig til at få det bedre. Hun har stadig ikke tilgivet Raoul, at han i fire dage i december 1998 holdt hendes fars død hemmelig for hende, mens hun var på arbejde i udlandet. - Jeg flippede totalt ud og begyndte at råbe og skrige. Han havde ikke sagt det for at jeg ikke skulle aflyse mit arbejde på grund af penge. Det var det ledeste nogensinde. Og SÅ skulle jeg have noget at drikke. Hvorfor blev du alkoholiker? - Det er jo ikke noget, der sker på en aften, det sniger sig ind på en. Mange af dem, der bliver afhængige, starter meget unge og så bliver det værre og værre. Men mit problem startede først med Raoul. Det var kun, når jeg var derhjemme alene. Det var selvmedicinering. Det var jo så sørgeligt det hele. Lige så snart jeg var færdig med ham, kom jeg på rehab. Men det var… meget svært at erkende de første år… For mig er en alkoholiker stadig en, der drikker fra morgen til aften. Jeg er en binger - der kunne sagtens gå tre-fire måneder imellem. For mig er det ikke at være alkoholiker, men det ER det uanset hvad. Det skal man faktisk arbejde med resten af sit liv. Nu? - Jeg har det FINT. Sidste år i oktober gik det alligevel galt. Billederne af Gitte med en vodkaflaske for munden i sin parkerede Range Rover i Los Angeles ramte de kulørte medier. I 2012 havde hun også et uskønt tilbagefald i en park i Los Angeles. - Det KAN altså ske. Det hedder et relapse. Så ringer man til sin kontaktperson, som hjælper, hvis man er i krise og lidt ked af det og skal passe på. Og så kører man videre. Billederne var forfærdeligt grimme, men det var altså tyve minutter af mit liv, og reaktionen var så overdrevet. Men selvfølgelig synes jeg også, det var DUMT, det jeg foretog mig. Mattia? Tog det oppefra og ned, siger hun. - Han har altid været der, har altid hjulpet mig stille og roligt. Det er han altså rigtig god til. Vi har det meget meget godt. Da vi lige mødtes, syntes folk, vi var latterlige. 15 centimeters og 15 års forskel. Men kærlighed har ikke noget med tal at gøre. Helt ærligt, hvis man er vild med nogen, er man vild med nogen. Men selvfølgelig: jeg er 52, og han er 36, og hvis jeg når at blive 70, er han kun 55. Så kan man godt blive lidt bange, ikke? Men det KAN jeg ikke tænke på nu. Jeg er nødt til at nyde det, jeg har. LÆS OGSÅ: Laura Drasbæk: Nu er det mig og mine drenge - så må alt andet komme i anden række Hvad er det, I har sammen? - Han er præcis det, jeg aldrig før har fundet i en mand. Han har aldrig hævet stemmen. Og så vil han ikke være det, jeg er. Han er meget reserveret og behagelig og sjov. Det kan jeg godt lide. Så er det, hun kigger tilbage på de mænd, hun har kendt, mens hun selv har været kendt, og siger: - Faktisk tror jeg IKKE, der er nogen, der har elsket mig. Jeg tror, de har elsket pakken. Der har ikke været rigtig kærlighed. Jeg var en ”pakke” – jeg kom med lidt af hvert. Min eksmand f.eks. arbejdede jo ikke. Han havde et flot hus og bla bla bla, og jeg gav ham børn, og han lavede ikke andet end at køre racerbiler, men der er jo nogen, der skal betale for det, og det gjorde jeg. Så jeg tror, det har været en fascination mere end det har været kærlighed.

True love…

Livet med Mattia nu er en blanding af lejligheden i Milano og huset i Hollywood Hills i Los Angeles. Når hun er dér, laver hun altid mad. - For mig er det næsten blevet terapi. Jeg elsker at stå i køkkenet. Jeg elsker mit hus, og jeg elsker at komme hjem til det. Og nej, det er ikke et luksushjem. - Det er et normalt hus. Jeg har aldrig haft penge til at leve i et slot. Vi lever et godt liv, fordi vi arbejder virkelig meget. Men der er også meget at se til. Lejligheden i Milano og huset i Los Angeles, og jeg har min mor på Fyn, og der er ikke nogen, der giver MIG noget, vel? Har du været god til at tjene penge? - Jeg har altid knoklet. Den eneste mand i mit liv, der havde penge, var Sylvester, og ham fik jeg sgu da ikke en skid fra, for det ville jeg ikke. Jeg har arbejdet, siden jeg var ti år. Mit første job var at gå med aviser. Så var det bageren. Så var det biblioteket. Min mor har været bibliotekar, og jeg NØD biblioteket. Jeg har haft de sødeste forældre, vi har ikke haft meget, men det vi havde, var nok. Hvad var du for et barn? - Jamen jeg var… usikker. Fordi jeg var så høj og tynd. Og så blev jeg meget mobbet. Utrolig meget. Jeg var vild med heste. Jeg følte en alenehed i skolen… jeg glædede mig bare til at komme ud til hestene. Jeg havde ikke sådan venner. For jeg var ikke populær. Jeg fik ALDRIG en fødselsdagsinvitation. Jeg var meget meget usikker. Pludselig blev jeg fotomodel efter at være blevet tyranniseret i ti år og tænkte: ”Nu er det okay.” Men … man har det stadig. Man bliver bare bedre til at leve med det, men jeg tror aldrig, det går væk. Gitte fik meget høje karakterer i skolen. - Det var mærkeligt. Jeg skiftede fandeme skole igen og igen, men karaktererne var altid gode. Til en eksamen på Islev Skole fik jeg 13 i det hele, bortset fra matematik, som jeg aldrig har været god til. Jeg var selvfølgelig glad, men jeg kunne ikke bruge det til noget, for jeg blev stadig mobbet. LÆS OGSÅ: Isabella Rossellini: "I den alder, jeg har nu, betyder skønhed at være elegant og sofistikeret" Måske var det bare misundelse? - Nej, jeg tror, det var fordi, jeg simpelthen var så grim. Grim??? - Ja, jeg var høj og grim og havde bøjle, og jeg var sort under øjnene. Tynd. Jeg så altid syg ud, syntes jeg. Hvornår opdagede du, at du var pæn? - Det kom meget langsomt, det havde noget med modelverdenen at gøre. Den dag fotograf Marianne Diers så mig på Gråbrødre Torv, var jeg sammen med en veninde. Da Marianne Diers sagde: ”Du skulle være model”, kiggede jeg automatisk på min veninde. Men det var mig, hun ville snakke med. Mig? Så tænkte jeg, det måtte være til porno. Men det var Copenhagen Models. Men når man føler og ser sig selv på en særlig måde, kan man overhovedet ikke SE andet. Du må have ønsket at flytte dig fra Rødovre? - Nej. Det skete. Det var ikke mig, der ville. De fandt mig. Det var det, der var så mærkeligt. Mit liv… den måde det blev på. Jeg blev set af Marianne Diers. Så blev jeg model. Og holdt op igen. Min booker i Milano var SÅ chokeret, for jeg var i den bedste del af min karriere, men det var kedeligt at være model, så jeg tog hjem. Så havde nogen set et billede af mig, og så jeg blev fløjet til casting i Rom. Jeg havde aldrig drømt om at blive skuespiller og vidste ikke hvad casting var, der var 70 piger, og jeg fik hovedrollen. ”Du skal spille sammen med Schwarzenegger”, sagde de. Jeg sagde: ”Jeg aner ikke, hvem I snakker om.” Jeg var så grøn. Mit liv blev lavet om dér. Det bragte mig videre til New York, og da var det forbi med Kasper, og jeg vidste godt, at jeg aldrig skulle hjem og arbejde i en bager igen. På en måde er det ikke overraskende, at Gittes liv som kendt blev så turbulent. Hun følte sig grim og alene, fordi hun blev mobbet, men blev hevet ud af andedammen, fordi andre kunne se, hun var en svane. Men den iboende usikkerhedsfølelse indebærer en livsrisiko, når man lander i showbizz. Det har ikke været lige skønt at følge hele vejen, og man under hende at have fået hold på tilværelsen og sig selv. Hun virker afslappet. Er gået et par tøjstørrelser op. Slankekure? - Har vi heller ikke brug for mere! Man når en vis alder, så er man sgu ikke tynd mere. Jeg er 52, ikke? Når man er 40, kan kroppen stadig noget, men overgangsalderen? Halvtyk og det ene med det andet… Men jeg har det fint med det, folk der ikke kan lide det, må kigge den anden vej. Jeg er ikke tyve år længere, og jeg har fået fire børn og that’s life. Og kvinden der har lagt krop til udsendelser om skønhedskirurgi siger nu: - Det gider jeg slet ikke. Jeg får min botox, jeg skal ikke ligne en, der altid er bekymret vel? Men jeg er MIG. Men måske glor jeg om ti år på mig selv og tænker vorherre bevares… Så vil det ikke skræmme mig at gøre noget ved det. Jeg kan jo godt se, hvor ung og pæn min mand er. I har aldrig fået børn? - Det tænker vi tit på. Vi kunne have gjort noget ved det for et par år siden. Man kan jo så meget i dag. Jeg synes bare, der har været så meget at se til. Jeg har også gerne villet have det RIGTIG godt, før vi tog sådan en kæmpe beslutning. Men … han er kun 36, og han vil selvfølgelig meget gerne have børn. Så jeg siger altid som James Bond: Never say never! Og hvis det nogensinde skete, ville jeg være en bedre mor og mere parat, end da jeg var 20. Hun ved godt, at noget er gået tabt: - Jeg har ikke givet mig selv tid nok til at være mor. Når der har været problemer, har jeg tænkt for meget på mig selv. Men i dag har jeg det bedste forhold til mine drenge, fordi vi snakker så meget sammen. Er du blevet en bedre menneskekender af det liv, du har levet? - Jeg har altid været meget sensitiv, jeg kan læse folk – åbenbart bare ikke de forfærdelige mænd, jeg har fået i mit liv. Så griner hun igen. Gitte fra Rødovre. Virker faktisk ret jordbunden. - Det har jeg fra mine forældre. I gamle dage havde folk en eller anden opfattelse af mig. Jeg ved ikke, hvad det er, de har set. Jeg synes, jeg har været meget misforstået. Er der egentlig noget, du fortryder i dit liv? - Der er da ting, jeg burde have gjort anderledes, men når jeg ser, hvordan jeg har det i dag, så er det gået okay. Det HAR været svært til tider. Nogle gange har man mere balance end andre. Men altså fortryde … jeg synes, fortryde er et stort ord.

Den korte udgave af Gittes liv:

Barndom i Rødovre. Mor bibliotekar. Far ingeniør. Ikke meget at rutte med. Masser af skoleskift. Mobbeoffer. Opdaget som model. Jobs for blandt andre Helmut Newton. Gift med musikeren Kasper Winding – fik en søn som 20-årig – og blev skilt. ”Kasper er den eneste mand, der ikke har været ond, efter jeg er gået.” Filmroller i Red Sonja og Rocky IV. Gift med skuespilleren Sylvester Stallone: ”Min far var bekymret, da jeg skulle giftes med Sylvester: ”Tro mig, det er en dårlig idé”, sagde han. Men alle var sådan ”Kom nu, det er Rocky”. Det var skide irriterende, jeg ville heller ikke, men det endte alligevel med, at jeg blev gift…”. Og skilt igen. Gift med fodboldstjernen Marc Gastineau – fik en søn. Og blev skilt. Og kæreste med instruktøren Sebastian Copeland. Gift med racerkøreren Raoul Meyer – fik to sønner og et alkoholproblem. Og en skilsmisse. Gift med Mattia Dessi - i denne omgang gør hundene Tootsie og Joker det ud for børn.