gitte nielsen
Underholdning

Gitte Nielsen: Jeg var høj og grim og havde bøjle

webversioneret af redaktionen 27. august 2015
foto: Jakob Kirk
Som barn i Rødovre blev Gitte Nielsen mobbet og fik aldrig en fødselsdagsinvitation. Først da hun blev spottet på gaden af en fotograf, der mente, hun burde være model, gik det op for Gitte, at hun var pæn.

Når man ser på Gitte Nielsens kulørte kendisliv og de mange reality- og tv-shows, hun har deltaget i, er det svært at forestille sig, at hun ikke altid har været sådan. Men faktisk var hun som barn meget anderledes. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.

-Jamen, jeg var… usikker. Fordi jeg var så høj og tynd. Og så blev jeg meget mobbet. Utrolig meget. Jeg var vild med heste. Jeg følte en alenehed i skolen … jeg glædede mig bare til at komme ud til hestene. Jeg havde ikke sådan venner. For jeg var ikke populær. Jeg fik ALDRIG en fødselsdagsinvitation. Jeg var meget, meget usikker. Pludselig blev jeg fotomodel efter at være blevet tyranniseret i 10 år og tænkte: Nu er det okay. Men … man har det stadig. Man bliver bare bedre til at leve med det, men jeg tror aldrig, det går væk.

Inez fra Sukkerchok: Det kræver mod at sige højt, at man er god nok

-Det var mærkeligt. Jeg skiftede fandeme skole igen og igen, men karaktererne var altid gode. Til en eksamen på Islev Skole fik jeg 13 i det hele, bortset fra matematik, som jeg aldrig har været god til. Jeg var selvfølgelig glad, men jeg kunne ikke bruge det til noget, for jeg blev stadig mobbet.

Måske var det bare misundelse?

-Nej, jeg tror, det var, fordi jeg simpelthen var så grim.

Grim???

-Ja, jeg var høj og grim og havde bøjle, og jeg var sort under øjnene. Tynd. Jeg så altid syg ud, syntes jeg.

Hvornår opdagede du, at du var pæn?

-Det kom meget langsomt, det havde noget med modelverdenen at gøre. Den dag fotograf Marianne Diers så mig på Gråbrødre Torv, var jeg sammen med en veninde. Da Marianne Diers sagde: ”Du skulle være model”, kiggede jeg automatisk på min veninde. Men det var mig, hun ville snakke med. Mig? Så tænkte jeg, det måtte være til porno. Men det var Copenhagen Models. Men når man føler og ser sig selv på en særlig måde, kan man overhovedet ikke SE andet, fortæller Gitte Nielsen til FEMINA.

Den engelske skuespiller Keira Knightley vakte opsigt, da hun sidste år stod frem med et billede af sine naturlige bryster

Galleri: Gitte Nielsen

 Som 40-årig med hendes fjerde mand, eksmanden Raoul Meyer, som hun fik to børn med 

Med eksmanden, filmstjernen Sylvester Stallone

Med eksmanden Raoul Meyer

Gitte Nielsen med eksmanden Raoul Meyer

Gitte Nielsen med sin nuværende mand Mattia Dessi, som hun har været gift med siden 2006.

Med Mattia Dessi.

Med eksmanden Sylvester Stallone