mj
Underholdning

"Gift ved første blik"-Michael sælger sin lejlighed. Se billederne her

29. november 2023
Af Aviaya Hansen
Foto: DR
Michael Ewald Hansen er faldet til hos Jeanette Lagoni i Strøby Egede, så nu er det farvel til Frederiksberg.

Kærligheden knopskyder forsat hos ”Gift ved første blik”-parret Michael Ewald Hansen og Jeanette Lagoni.

I maj flyttede de sammen i Jeanettes totalrenoverede hus i Strøby Egede ved Køge, da DR's store kærlighedseksperiment blev skudt i gang, og siden har Michael ikke rigtigt været hjemme i sin lejlighed på Frederiksberg.

Da SE og HØR mødte parret til premieren på musicalen ”Som i himlen” fortalte Michael, at han ikke havde travlt med at sælge bylejligheden.

– Vi bruger den sådan en aften som i aften. Når vi nu er inde i byen, så kan vi overnatte her, forklarede Michael om deres smarte ordning, der sikrer dem rolige rammer i villaen kombineret med bylivet, når det lige passer. Lidt endnu i hvert fald.

For siden premieren tidligere på måneden er han kommet på andre tanker.

På Facebook erklærer tv-gommen, at han sælger lejligheden og inviterer alle interesserede købere til åbent hus på lørdag, så man kan se boligen ved selvsyn.

Lejligheden er en andelsbolig på 76 kvadratmeter, som i 2019 gennemgik en totalrenovering.

For 1.968.570 kr. kan den blive din, hvis du gerne vil bo i hjertet af Frederiksberg.

Han deler desuden en række billeder af lejligheden, hvor man kan se det nye køkken, badeværelse og sildebensparket.

Michael lægger også vægt på, at lejligheden står flot i de bedste materialer.

Du kan se billederne af lejligheden i opslaget herunder:

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:


Læs også