Gift ved første blik: Her er dette års deltagere
Foto: Mette Uhl, Snowman Productions
I år er der ingen pandemi til at forhindre et storslået bryllup.
Denne sæson byder nemlig (igen) på store romantiske bryllupper og bryllupsrejser til udlandet, hvor parrene får lov at nyde hinanden.
Nye tiltag i programmet
De 10 singler er, som altid, både aldersmæssigt og geografisk fordelt. Men for første gang i "Gift ved første blik" er der i år et homoseksuelt par med.
– Det er dejligt, at flere nu kan føle sig repræsenteret i "Gift ved første blik". I årevis har vi ønsket et homoseksuelt par, men i år er det for første gang lykkes at finde et godt match blandt dem der meldte sig til at deltage i programmet, siger DR redaktør Anna Askov i en pressemeddelelse.
Derudover vil der være mere fokus på parterapi og rådgivning.
– Vi vil gerne forberede deltagerne bedst muligt og klæde dem på til denne omvæltning, siger Anna Askov.
Derfor får deltagerne, på et seminar inden brylluppet, forskellige værktøjer, der skal hjælpe dem med at forstå, hvad de tager med sig ind i en ny relation.
Det er værktøjer, som har fokus på, hvad hver især kan byde ind med i et parforhold.
Herunder kan du se de nye deltagere.
Olivia, 25 år. Bor i Brønshøj. Sælger køkkener.
Mette 58 år. Bor i Gilleleje. Aktiv pensionist.
Tanja 50 år. Bor i Aarhus. Socialrådgiver.
Melissa 33 år. Bor på Nørrebro. Arbejder som designer.
Patrick 26 år. Bor i Odense. Arbejder som gartner.
Anders 35 år. Bor på Frederiksberg. Arbejder som journalist.
Sebastian 29 år. Bor i København. Arbejder som ingeniør.
Steen 59 år. Bor på Frederiksberg. Direktør i eget firma.
Benny 54 år. Bor i Nykøbing F. Arbejder som konsulent på en erhvervsskole.
Mikael 36 år. Bor i Silkeborg. Arbejder i militæret.
"Gift ved første blik" har premiere 25. august og på DR1 og DRTV kl. 20.00.