https://imgix.femina.dk/media/article/kendte_kvinder_der_blev_mor_i_2020_1.png
Underholdning

Fem kendte kvinder, der blev mor i 2020

29. december 2020
af Redaktionen
Foto ogvideo: Mega, Mikael Rieck, Morten Mejnecke, Kaspar Wenstrup
Mange har måske en tendens til at tænke tilbage på 2020 som et år, der med fordel kan slettes fra hukommelsen. Men for fem kendte kvinder var 2020 altså også året, hvor de fødte deres første barn.
2020 er næsten slut, og 2021 er mere end velkommen. Det har nemlig været et år, der har vendt op og ned på det hele, da corona for alvor slog til i marts og lukkede landet ned. Så der er noget symbolsk over, at vi endelig kan træde ud af 2020 og ind i 2021, hvor vi forhåbentlig på et tidspunkt kan vende tilbage til det liv, vi kendte før corona.
Men hvis vi ser bort fra corona et øjeblik, har året også budt på en masse gode ting. LÆS OGSÅ: Året der gik gak gak: Hvad husker du fra rædselsåret 2020? Vi fik endelig en voldtægtslov, der er baseret på samtykke, MeToo tog en runde mere i manegen og fik for alvor sat sexisme og sexchikane på dagsordenen, og så fik USA sin første kvindelige vicepræsident. Og for nogle blev det også året, hvor de blev forældre for første gang. Vi har i videoen her samlet fem kendte kvinder, der alle blev mødre i 2020.

I videoen kan du se, hvilke fem kvinder der blev mor i 2020

Linda P

Komiker Linda P blev mor første gang tilbage i januar, da corona blot var en øl, og mundbind var noget, man brugte i Japan. Hun offentliggjorde i juli, året inden, at hun ventede sit første barn med sin bornholmske kæreste. Det gjorde hun, da hun skulle fortælle, hvorfor hun havde valgt at udskyde premieren på sit nye stand-up show "Sabotagehunger". Hun ville nemlig ikke tage en helt nyfødt med på turneen, og da hendes termin lå lige oven i premieren, var hun nødt til at rykke den, skriver hun i et opslag på Facebook og fortsætter: "Hvorimod når ungen er 6 måneder gammel, så tænker jeg, at den kan klare sig selv derhjemme, hvis jeg ligger lidt leverpostejsmadder til den i vuggen på Vesterbro og suser afsted på landevejen?"

Katy Perry

Katy Perry er også en af de kvinder, der kunne kalde sig mor for første gang i 2020.

LÆS OGSÅ: 9 gange kendte afslørede deres graviditet på en ... alternativ måde

Hun og manden, skuespilleren Orlando Bloom, blev forældre til datteren Daisy Dove Bloom i august.

Offentliggørelsen af graviditeten i marts er en af de mere spektakulære af slagsen. Katy Perry valgte nemlig at gøre det i slutningen af musikvideoen til sangen "Never Worn White".

Her ser man hende stå med siden til i en gennemsigtig kjole og ae sin gravide mave.

Læs også