Underholdning
8. januar 2015

Eva Harlou: Jeg bliver så træt af løftede pegefingre

Tv-vært Eva Harlou er ikke vild med den bølge af sundhedsfanatisme, der skyller ind over os i øjeblikket. Selv fortæller hun, at hun ikke gør noget særligt i forhold til sin sundhed
Af: af redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/1502_eva_harlou_sundhed.jpg

foto: Sif Meincke

X Factor-værten Eva Harlou er stoppet med at ryge, men nikotintyggegummiet tygger hun stadig. Hun er et ”nydermenneske”, så selvom der er meget fornuftigt i hendes liv, må der godt være nogle steder, hvor det halter lidt. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.

- Jeg er heller ikke så vild med den sundhedsfanatismebølge, som skyller ind over os. Jeg bliver så træt af løftede pegefingre. ALT kan vel være usundt i de forkerte mængder. Og så må man pludselig ikke spise hvede. Det er moderne religion! Det er så uhyggeligt med unge piger, der bliver madforskrækkede og tror, det er farligt at spise en bolle. Jeg fik meget sund og fornuftig mad som barn, men der stod da også slik fremme, og det har vi da ikke taget skade af.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke tåle fnidder, siger Eva Harlou

Lever et aktivt liv

Eva Harlou siger også, at hun ikke foretager sig nogen ”sundhedsting”.

- Jeg burde gøre det, men vi ER bare slanke i min familie, og så bliver det sværere at komme af sted og løbe en tur. Men jeg lever et aktivt liv, og hvornår skulle jeg få tid? Jeg skal hjem og hoppe 50 hop med min søn, for han har meldt sig til en konkurrence, hvor man kan vinde en koncert med Rasmus Seebach, hvis man samler sundhedspoint ind. Når jeg først er færdig med det og har ordnet to tøjvaske og lavet mad, har jeg fået masser af motion. Seriøst! Jeg ved det ikke… Det kan godt være, man skal helt derop, hvor hjertet hamrer, og det må jeg ærligt indrømme, jeg ikke får meget af, siger hun.

Brokker sig ikke

Motion eller ej, der er ingen tvivl om, at Eva Harlou er en flot kvinde. Selv skyder hun skylden på sine gener:

- Jeg tror, det er gode gener … Jeg har aldrig været ked af mit udseende på nogen måde. Jeg brokker mig ikke over noget. Det har jeg i hvert fald min mands ord for. Jeg ved godt, jeg ikke har noget at klage over. Det var nærmest først, da jeg blev en stor pige, at det gik op for mig, at jeg så nogenlunde ud. Da jeg blev gammel nok til, at det handlede om drenge. De kunne godt lide mine øjne. Gad vide, hvad det er ved mig? tænkte jeg, og så var det hjem og kigge mig i spejlet, siger Eva Harlou til FEMINA.

Læs også