Et 18 år gammelt paparazzi-foto har sneget sig med i Meghan & Harry-dokumentaren
Foto: Mayer Janet/Abaca/Ritzau Scanpix og Shutterstock/Ritzau Scanpix
Torsdag i denne uge har Netflix premiere på prins Harry og hertuginde Meghans nye dokumentar.
Men selvom den ikke er offentliggjort endnu, har den allerede trukket en del overskrifter. Blandt andet fordi holdet bag dokumentaren tilsyneladende har taget sig nogle kreative friheder i klipperummet.
I traileren bliver der vist en scene, hvor Sussex-parret angiveligt bliver jagtet af paparazzi-fotografer, men siden er det kommet frem, at der var tale om billeder fra premieren på "Harry Potter-filmen i 2011.
Og nu er producerne blevet fanget i endnu engang at have været måske lidt for... ja, kreative.
Ifølge Daily Mail kan man nemlig i traileren også se en række hidtil usete billeder fra de tidlige stadier i prins Harrys og Meghans forhold.
Den dramatiske trailer inkluderede her også flere billeder fra prinsens ungdomsår.
På et af billederne kan man se ham iført en baseball-kasket med hånden oppe foran sit ansigt i forsøget på at skærme sig selv fra kamera-blitzene.
Men nu er det kommet frem, at billedet er taget i september 2007, mens prins Harry stadig dannede par med sin daværende kæreste, millionærdatteren Chelsy Davy.
Parret mødte hinanden i 2004, da de gik i skole sammen i London, og de nåede at danne par i seks år.
Billedet af den dengang 22-årige prins Harry iført baseball-kasketten er - ifølge det britiske medie - taget klokken 06.20 om morgenen i Heathrow Airport.
Her hentede han Chelsy Davy, der netop var landet efter en 11 timer lang flyvetur fra Zimbabwe, hvor hendes far ejer et ferieresort.
På det originale billede kan man se prins Harry holde sin daværende kæreste om skulderen, mens han forsøger at stoppe paparazzi-fotograferne i at tage billeder.
Harry og Meghan deler eksklusivt billede af baby Lilibet – hvem er det, hun ligner?
I Netflix-traileren til den kommende dokumentar er Chelsy Davy dog blevet klippet fuldstændig ud.
Første afsnit af prins Harrys og hertugindens Meghans nye dokumentar får premiere torsdag på Netflix.
Denne artikel blev først bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.