Underholdning
8. april 2023

Er Pharrell Williams en … vampyr?

Har han mon drukket af ungdommens kilde, eller er han indehaver af en hemmelig hudcreme? Eller er han bare vampyr?
Af: Mariah Leitisstein
Pharrell Williams

Foto: Mega

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

50 er bestemt ingen alder – og slet ikke, hvis du hedder Pharrell Williams.

Den garvede musiker kunne tidligere på ugen markere en helt særlig milepæl. Han fejrede nemlig sin 50-års fødselsdag.

Men det er der altså flere af musikerens fans, der ganske enkelt ikke kan begribe.

Nogle fans er i hvert fald overbeviste om, at Pharrell må have drukket ungdommens kilde, eftersom han som midaldrende mand holder sig imponerende godt.

Pharrell Williams

Foto: KCS Presse / MEGA

Ja, faktisk ser han stort set ud på samme måde, som han gjorde, da han var 30 år.

– Der er ingen chance for, at Pharrell Williams er 50, lyder det fra en chokeret Twitter-bruger, mens mange andre efterspørger musikproducerens hudplejerutine.

– Hvordan er det muligt, at jeg ser ældre ud en Pharrell Williams, som bogstaveligt talt er 50 år gammel?, skriver en anden.

Pharrell Williams har været en del af det succesfulde producerteam The Neptunes, som står bag hits som Britney Spears-sangene "Slave 4 U" og "Boys", mens de også har lavet musik for Nelly og Jay-Z.

Williams har også været en del af bandet N.E.R.D. og har desuden haft en forrygende musikalsk solokarriere med hittet "Happy", som var et gigahit i 2013.

Han har også lavet musikalske samarbejder med Daft Punk på numrene "Get Lucky" og "Lose Yourself to Dance" i samme år.

Læs mere om:

Læs også