Meghan Markle
Underholdning

Er hun Meghan Markles dobbeltgænger? Bedøm selv

21. februar 2023
Sara Bjerregaard
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
En engelsk kvinde er gået viralt på TikTok, fordi hun ifølge flere brugere ligner hertuginde Meghan.

Nogle siger, at vi alle har en dobbeltgænger et sted i verden, der ligner os på en prik.

Den engelske kvinde Sidney Beckles har måske fundet sin. Flere mener nemlig, at hun ligner hertuginde af Sussex, Meghan Markle.

Ifølge 21-årige Sidney Beckles begyndte sammenligningen, da prins Harry og Meghan Markle begyndte at date tilbage i 2016.

For et par år siden steg opmærksomheden igen, fortæller hun til NeedToKnow.

https://imgix.femina.dk/2023-02-20/Sidney.jpg
Foto: sidney.vb // TikTok

Siden er Sidney Beckles gået viralt på TikTok, fordi hun ifølge flere brugere ligner hertuginden af Sussex.

I lyset af de mange sammenligninger delte hun en TikTok-video, hvor hun viser nogle billeder, hvor hun selv kan få øje på ligheden mellem de to.

– Da næsten alle siger, at jeg ligner Meghan Markle, er her nogle billeder, hvor jeg lidt ser det, skriver hun.

I en opfølgende TikTok-video slår Beckles fast, at hun ikke selv synes, at hun ligner Meghan Markle, men at hun godt kan se, at der er visse lighedstegn.

For flere TikTok-brugere er ligheden mellem de to kvinder slående.

Brugeren selinataghizadeh skriver "Meghan Markle is that you", mens ann.saeed skriver "see you in season 10 – the crown".

Det er ikke kun på sociale medier, at Beckles forveksles med Meghan Markle.

Faktisk ligner Sidney Beckles den tidligere Suits-skuespiller i så høj grad, at hun er blevet tilbudt gratis drinks i byen. Det fortæller hun til NeedToKnow.

Hertuginde Meghan og prins Harry har de seneste år været meget omdiskuterede, særligt efter de i 2021 forlod det britiske kongehus.

Meghan Markle og tidligere prins Harry begyndte at date i 2016. I dag er de gift og har sammen børnene Archie og Lilibet.
Meghan Markle og tidligere prins Harry begyndte at date i 2016. I dag er de gift og har sammen børnene Archie og Lilibet.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix

Dette exit fortalte de om sidste år i Netflix-dokumentaren "Megan & Harry".

Allerede inden dokumentaren blev udgivet, trak den overskrifter, og ifølge kongehuskommentator Emma Paaske var den "brænde på bålet" for det kontroversielle britiske kongehus.

Det kan måske være forklaringen på, at Sidney Beckles også har modtaget nogle ret negative henvendelser.

I den opfølgende TikTok-video forklarer Sidney Beckles, at en bruger har skrevet, at hvis Meghan var yngre og tyk, ville personen kunne se ligheden.

Hun fortæller også, at andre stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hun kan tage det som et kompliment at blive sammenlignet med en kvinde, der er 20 år ældre end hende selv.

– Fordi hun er smuk. Jeg ved ikke rigtig, hvad alder har med det at gøre, siger Beckles i videoen.

Mest af alt er Sidney Beckles smigret over, at folk tilsyneladende mener, at hun deler visse lighedstræk med hertuginden.

– Du kan bogstaveligt talt sammenligne mig med en 50-årig. Hvis den person er flot, vil jeg tage det som et kompliment, siger hun.

Læs også