Titanic
Underholdning

"Er det en mullet?" Fans undrer sig over ny Titanic-plakat

13. januar 2023
Af Signe Larsen
Foto: AP/Ritzau Scanpix
Er det mon bevidst, eller er det bare gået lidt for hurtigt med at lave plakaten?

I 1997 stjal Kate Winslet og Leonardo DiCaprio al opmærksomheden som hovedrollerne Rose DeWitt Bukater og Jack Dawson i den romantiske tragedie Titanic.

Den historiske Blockbuster vandt både hjerter og stort set alle filmpriser året efter – Golden Globes, Academy Awards og Grammys.

Nu bliver Titanic snart genudgivet i biograferne i 4K og 3D for at markere filmens 25-års jubilæum, og forventningen er, at den kommer til at genleve sin storhedstid, skriver Glamour Magazine.

Men indtil videre er det ikke selve genudgivelsen af filmen, der har fået fans til tasterne – men derimod Kate Winselts frisure på den nye filmplakat, som Paramount Pictures har lavet i forbindelse med jubilæet, skriver Glamour Magazine.

https://imgix.femina.dk/2023-01-13/paramount%20pictures.jpg
Foto: Paramount Pictures

På den romantiske plakat ser vi Jack og Rose i et ømt kram, men det er svært at fokusere på det håbløst forelskede kærestepar, når først man får øje på Winslets frisure.

På den ene side er hendes hår sat fint op på en måde, som hun ofte bar gennem filmen; den anden halvdel af hendes hår falder i løse krøller, og det ligner næsten, at håret har to forskellige farver.

På Twitter kommer fans både med undrende spørgsmål og bud på, hvorfor man dog valgt den todelte frisure.

– Det stresser mig virkelig, at Kate Winslet har to forskellige frisurer her, skriver en bruger og henviser til plakaten.

– Left side in the streets, right side in the sheets, skriver en anden.

Andre har sammenlignet frisuren med den klassiske 'mullet', også kaldet svenskerhår.

En fan deler også sin teori om, at de to frisurer skal symbolisere Roses' to sider: Den fine og ordentlige Rose, som vi først møder, og den skødesløse og frie Rose, som Jack får frem i hende. Den teori deler flere andre.

Selv om frisuren har forvirret fans, er det formentlig ikke nok til at holde folk fra at tage i biografen og gense filmen, der fik os alle til at græde over, at Jack gav slip.

Læs også