Underholdning
22. februar 2023

Emma Thompson om Oscar-uddeling: "Efterfølgende har du lyst til at ligge ned i et mørk rum"

Den britiske skuespillerinde har ikke været meget for at deltage i Oscar-uddelingerne gennem tiden.
Af: af Sebastian Myrup Hansen
emma

Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Artiklen blev først bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Selv om man har vundet to Oscar-statuetter og været nomineret til fire af slagsen, så er det ikke alle skuespillere, der er lige begejstret for at have sikret sig den prestigefyldte pris.

Det fortæller den britiske skuespillerinde Emma Thompson i et interview ifølge CNN.

Oscar-uddelingen er ikke noget, den 63-årige englænder har set frem til de gange, hvor hun har vundet statuetten.

– Begge gange hvor jeg skulle til Oscar, blev jeg meget syg. Der var for meget pres og opmærksomhed. Det er forbløffende, men efterfølgende har du lyst til at ligge ned i et mørk rum. Man tænker virkelig "please, lad være med at stille nogle spørgsmål eller få mig til at snakke om mig selv", fortæller Emma Thompson.

– Jeg udviklede hurtigt en form for allergi over for den del af jobbet. Jeg er heldig, for jeg tænker, det må være forfærdeligt, hvis du er James Bond, fortsætter hun.

Emma Thompson vandt for Bedste Kvindelige Hovedrolle i 1993 for filmen "Howards End" og for Bedste Manuskript i 1995 for "Sense and Sensibility".

Trods sin store stjernestatus i Hollywood føler hun, at berømmelsen kan føles som en "meget giftig tilstand", og derfor gør Oscar-vinderen meget ud af at holde begge ben solidt plantet på jorden.

Læs mere om:

Læs også