Dar Salim
Underholdning

Dar Salim: Drømmer om flere børn

10. april 2023
Kristian Ruhe Thorsen
Foto: Camilla Lundbye/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Skuespilleren øver sig på at score de kvinder, han gerne vil ha’.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Er der en kvinde i Dar Salims liv? Det spørgsmål har det altid været svært at få svar på, når stjernen fra 'Dicte' og 'Game of Thrones' er blevet spurgt.

For en gangs skyld er det lykkedes at få den 45-årige skuespiller til at svare ordentligt på spørgsmålet. Det gør han i et interview med Alt for damerne.

Og svaret er i den overraskende ende: For Salim dater, men den ellers så selvsikre skærmtrold øver sig i at få fingrene i de kvinder, der fanger hans øjne.

– Jeg har også lært, at jeg skal blive bedre til selv at række ud efter de kvinder, jeg er interesseret i. Jeg tror, jeg har haft en tendens til at være sammen med dem, der selv har rakt ud, eller som ihærdigt er blevet stående, siger Salim.

Holder kortene tæt

Til gengæld skal vi ikke forvente at få flere nyheder fra Dars kærlighedsliv, før der er en rigtig god nyhed at dele.

– Jeg dater lidt, og jeg finder ud af, hvad jeg skal. Og nærmere kommer jeg det nok ikke lige nu. Der er ikke noget navn på hende, jeg er ugift med. Jeg tror, at næste gang, jeg taler højt om kærlighed, så er det først, når jeg har fundet en, jeg gerne vil giftes med, siger Dar Salim til Alt for damerne.

Åben for unger

Den kvinde, som ender med at sige ja til den irakiskfødte skuespiller, får noget af en pakke.

For foruden at være far til den 12-årige søn Zidane, har Dar fuld fart i karrieren. Alene i denne måned er der premiere på to storfilm med Salim i hovedrollen: Den danske storfilm 'Underverden 2' og Hollywood-filmen “The Covenant”.

Til gengæld vil kvinden nok ikke få et nej, hvis hun drømmer om at sætte en mini-Dar mere i verden.

– Børn er det bedste i livet. Altså, jeg har jo verdens fineste dreng, og hvis det er min skæbne, at jeg ikke skal have flere egne børn, så er jeg bare lykkelig for ham, jeg har. Men tænk, hvis jeg kunne have flere som ham i mit liv, drømmer han i interviewet.

Læs også