https://imgix.femina.dk/storage_1/media/article/1320-carey-mulligan-2-copy.jpg
Underholdning

Carey Mulligan: Mine forældre støttede ikke

17. maj 2013
Af Helle Bjerre Christensen og redaktionen
Carey Mulligans forældre ønskede ikke, at hun blev skuespiller, og forbød hende at tage drama-undervisning. Det gjorde hun nu alligevel – og så bad hun skuespilleren Kenneth Branagh om et godt råd

Som det ofte er tilfældet, når filmstjerner giver interviews, sker det på byens fine hoteller. Og FEMINAs møde med Carey Mulligan på The Claridge’s i Londons Mayfair-kvarter er på den måde ingen undtagelse. Det pudsige ved situationen er blot, at den spinkle skuespiller rent faktisk er mere på hjemmebane end de fleste andre velberejste skuespillere. Som datter af en hotelmanager fra Liverpool tilbragte hun en stor del af sin barndom på luksushoteller i London og i Tyskland. Hun var tre år, da familien rejste til Hannover og siden flyttede ind i en taglejlighed i toppen af Hotel Intercontinental i Düsseldorf, hvor faderen var forfremmet til direktør. Hun husker, hvordan hun og storebroderen Owain plejede at lege i hotellets vasketøjs-depoter, hvordan de bestilte wienerschnitzel fra roomservice, og hvordan hun dristede sig til at stjæle fra minibaren. Men derudover husker hun egentlig ikke så meget fra dengang.

Læs også: Carey Mulligan "Jeg elsker den bramfri danske stil"

– Jeg har faktisk en elendig hukommelse, når det kommer til min barndom. Jeg husker ikke så meget. Men det var storartet, og jeg havde intet imod at vokse op på den måde, understreger hun.

Du fandt det ikke svært at skulle finde nye venner, hver gang I flyttede?

– Når du er otte år, græder du i 20 minutter, og så er du o.k. igen. Dagen efter finder du en ny bedsteven, konstaterer hun usentimentalt.

Ligesom sin storebror gik hun på international skole i Düsseldorf. Da han kom med i et teaterstykke på skolen, fik hun et raserianfald, da hun blev afvist, fordi hun med sine seks år var for lille.

Senere fik hun afløb for sine skuespiller-ambitioner, da forældrene sendte hende på en katolsk pigeskole syd for London, mens de selv flyttede efter et nyt hoteljob i Østrig.

– Min bedste ven var på kostskole, og jeg brød mig ikke rigtig om den skole, jeg gik på, så da min far flyttede til Wien, og min mor gerne ville med, sagde jeg: ”Så vil jeg gerne på kostskole.”

GIFT DIG MED EN ADVOKAT!
Da den engelske skuespiller og manuskriptforfatter Julian Fellowes kom og gav et foredrag på kostskolen, benyttede hun lejligheden til at spørge ham til råds om, hvordan hun selv kunne blive skuespiller. ”Gift dig hellere med en advokat,” lød det lidet opmuntrende svar.

Endnu mindre opbakning var der fra forældrene, der ligefrem forbød hende at tage dramaundervisning. Det gjorde hun nu alligevel.

– De var imod det af alle de klassiske grunde. Det ustabile ved jobbet, manglen på arbejde. Omvendt havde jeg ikke lyst til at studere på universitetet, så jeg ville alligevel ikke have fået en akademisk uddannelse, hvilket de fleste af mine veninder gik efter. Skuespillet virkede til at være et risikofyldt valg, hvilket det jo også er. Set i bakspejlet var det egentlig meget forståeligt, at mine forældre var bekymrede for mig. Dengang var jeg naturligvis rasende over, at de ikke støttede mig 100 procent.

Læs også: Helena Christensen "Sådan ser min hverdag ud"

Hun skrev til sit idol, skuespilleren Kenneth Branagh, for at søge råd.

– Jeg skrev til ham: ”Du er det bedste siden skiveskåret brød, og jeg vil være ligesom dig!” Jeg skrev også, at mine forældre ikke ønskede, at jeg skulle være skuespiller, og at jeg ikke kunne forestille mig at være andet, og hvad skulle jeg gøre? Han svarede: ”Du skal kun blive skuespiller, hvis du ikke kan forestille dig at leve dit liv på nogen anden måde. At være skuespiller er ikke et spørgsmål om at VILLE være skuespiller, men et spørgsmål om at være NØDT TIL være det.”

Læs også