Caroline Dahm Curran
Underholdning

Bemærkede du det? "Nybyggerne"-vinder dukker pludselig op i Netflix-film

31. maj 2022
af Signe Frederikke Pedersen
Foto: Søren Jul Lamberth, privat
Caroline Dahm Curran var vant til at stå foran kameraet som model, da der pludselig landede en anderledes opgave i kalenderen. Nu skulle hun stå overfor blandt andre Anders Matthesen i ”Toscana”

Vi er vant til at se hende knokle med kreative projekter, istandsættelse og indretning på TV 2 – endda med en titel som ”Nybyggerne”-vinder som resultat – men kvikke Netflix-seere har muligvis spottet Caroline fra det populære program i en lille, fornem filmrolle.

For i en af de indledende scener i den vanvittigt populære ”Toscana” med blandt andre Anders Matthesen, Christopher og Sebastian Jessen spiller Caroline Dahm Curran den yndige date, som investoren Zeuten har med på restaurant.

Indspillet under corona

– Det er lidt skørt, fortæller Caroline til SE og HØR.

– Altså, jeg fik jobbet, mens jeg arbejdede som model, og fordi det var sådan en anderledes og sjov opgave, så sagde jeg med det samme ja, fortæller hun om sin medvirken i ”Toscana”, der blev optaget i 2020 – altså et stykke tid før, hun og manden Reece meldte sig til ”Nybyggerne”.

Caroline og Reece

– Det var også midt i corona, så optagelserne foregik under en masse sikkerhed. Efterfølgende glemte jeg det lidt, og så meldte vi os til ”Nybyggerne”, fortæller hun.

Et rum fyldt med kendte ansigter

Det med at sige replikker foran linsen var ikke noget, som Caroline var vant til, men heldigvis fik hele holdet hende til at føle sig tryg i den uvante tjans.

Dog var det en kende distraherende at skulle arbejde sammen med – og spille overfor – så mange store, prominente navne.

– Det var megafedt at se, hvordan en film bliver til, for de produktioner, som jeg er vant til at være på, er væsentligt mindre. Og så er det er lidt vildt, at der står så mange mennesker i et rum, som man godt ved, hvem er, siger hun, før hun tilføjer, at scenen hun medvirkede i, bygger op til lidt af et dramatisk vendepunkt, hvilket betød, at fokus var mest på hovedkaraktererne.

– De var heldigvis megasøde, så de fik mig til at føle mig megatryg. Også Mehdi Avaz (instruktøren på ”Toscana” red.) er virkelig godt til at skabe en afslappet stemning omkring det.

Rollen som mor venter om hjørnet

”Nybygger”-parret Caroline og Reece kunne så for et par måneder tilbage spændte tage til en visning på filmen, som den højgravide model og marketingsuddannede Caroline medvirkede i for år tilbage.

Caroline og Reece

I mellemtiden er de blevet tv-vindere, og snart kan de også kalde sig for forældre for første gang, når deres lille datter efter planen melder sin ankomst den 10. juni.

Filmen ”Toscana” – der fik premiere på streamingtjenesten den 18. maj – oplever lige nu ekstrem succes. Både blandt danske og internationale Netflix-seere. Forleden stod det klart, at den danske film om kokken Theo, der må rejse til Italien for at sælge sin afdøde fars restaurant, befandt sig på toppen af verdenslisten.

I løbet af en uge var der blevet set intet mindre end 14,8 millioner timers ”Toscana” på Netflix.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også