Annika X Factor
Underholdning

Annika fra “X Factor”: Løb hjemmefra som ung

30. januar 2023
af Signe Fage
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Til hendes første audition rappede hun en sang til sin mor, der handlede om deres forhold til hinanden, nu sætter hun ord på mor og datterrelationen

Mens hun rappede om sin kærlighed til sport, sad hendes mor på tilskuerrækken og heppede på 22-årige Annika.

Det er dog ikke altid, mor og datter fra Svendborg har haft det bedste forhold til hinanden. For da Annika var teenager, var deres forhold noget mere anstrengt.

Det var det, sangen hun sang til sin første audition, handlede om. I sangen hun selv har skrevet, rapper hun om, hvor meget hun elsker og sætter pris på sin mor efter alle de år, og nu sætter hun flere ord på den svære tid.

En tvær teenager

– Mange af vores problemer kom fra, at jeg var teenager og meget på tværs, fortæller Annika til SE og HØR.

– Der var mange uenigheder mellem min mor og mig, hvor jeg tit følte mig uretfærdigt behandlet. Nu kan jeg godt se, at det var mig, der var den umulige det meste af tiden.

Dengang havde Annika dog svært ved at se, at hun gjorde noget forkert. Og det endte med, at den tvære teenager fik nok af sin familie, så hun som 17-årig løb hjemmefra.

I 14 dage var hun væk hjemmefra, men det lyder dog mere dramatisk, end det er. For der var ikke nogen politiefterlysning, og efter få dage fortalte Annika sin mor, hvor hun var henne. Hun havde bare brug for at være et andet sted.

Bedre hver for sig

Det viser sig nemlig, at Annika og hendes mor har et bedre forhold til hinanden, når de ikke bor sammen, så ikke lang tid efter, flyttede hun hjemmefra.

– Den dag i dag er vi meget bedre til at snakke om tingene. Vi er tættere nu end nogensinde, og det er bare så dejligt. Jeg kan godt se, jeg var en irriterende teenager, men heldigvis har vores udfordringer gjort vores bånd endnu stærkere.

Det er også derfor, Annikas mor sidder som hendes største støtte, når hun imponerer dommerne på scenen.

Musikerdrømme

Musik er også en af de store drømme, den rappende fynbo har. Selv om hun ikke havde regnet med at komme videre fra sin første audition, er hun glad for, hun satsede, og det er et godt skridt i den rigtige retning.

Annika X Factor

– Jeg har været meget til karaoke på kahytten i Svendborg, og jeg har altid godt kunne lide at synge, så det er fedt at kunne få lov til i "X Factor". Jeg drømmer om at komme ind på konservatoriet en dag, så det er god øvelse, fortæller hun.

Du kan følge med i Annikas videre rejse i sangprogrammet, når Blachmann skal have sin deltagere med til bootcamp, men næste fredag er det “X Factors” nyeste dommerstjerneskud Simon Kvamm, der skal vælge sine deltagere i “6 Chair Challenge”.

Artiklen blev først bragt i Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også