Underholdning
19. december 2012

Anders W. Berthelsen: Nægter at gå til auditions

Han vil ikke blotte sig selv for bagefter at blive ked af det
Af: af Mia Qvist Scheelsbeck
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kendte/2012/12/1251-anders-w-berthelsen-om-at-gaa-til-audition/1251-anders-w-berthelsen-1-copy.jpg

Foto: Tom Lindboe

Han er én af Danmarks mest populære skuespillere, men det betyder ikke, at han stiller sig op til mange auditions for at få nye roller.

Anders W. Berthelsen har faktisk kun været til tre auditions i løbet af karrieren.
- De må tage mig uset eller vælge en anden. Jeg kan ikke klare at stille mig op på et blåt tæppe og vise mig frem. Jeg bliver så ked af det bagefter, lyder forklaringen fra Anders W. Berthelsen i et stort interview i FEMINA.

Læs her, hvordan Lone Hertz i sin tid hjalp skuespiller Peter Frödin med karrieren.

Ville måske ikke være blevet skuespiller

Han har til gengæld ikke de store problemer med at få roller. Senest spillede han Robert Zeuthen i den populære DR-serie 'Forbrydelsen'. Serien, som har fået stor international succes, har dog ikke åbnet mange døre til job i udlandet, mener Anders W. Berthelsen.

- Jeg arbejder gerne i udlandet, men jeg rejser ikke til USA og går til en masse castings. Det er en alt for stor følelsesmæssig udlevering. Jeg kan heller ikke flytte til USA eller være væk fra min familie i et halvt år. Det lader sig ikke gøre for mig, lyder det fra skuespilleren, der her tænker på hustruen Christina Pind Rasmussen og datteren Vigga på fire år.

Og livet som skuespiller er da heller ikke specielt let. Anders W. Berthelsen peger på, at det er svært at være eksponeret på den måde.

- Havde jeg vidst fra begyndelsen, hvad jeg ved i dag, ville jeg nok ikke være blevet skuespiller. Det er jo, fordi man ikke ved, hvad man skal igennem, man klør på med krum hals. Det, som er irriterende ved unge mennesker i dag, er, at de tror, de kan gå direkte ud og blive Mads Mikkelsen og få en rolle i Hollywood, men sådan fungerer det jo ikke, lyder det fra den garvede skuespiller.

Læs også