10 kvinder, der er højere end deres partner
Underholdning

10 kendte kvinder, der er højere end deres partner

11. februar 2022
af Bonna Haagen Pedersen
Foto: Mega
Fortællingen om, at din partner helst skal være højere end dig, selv hvis du har hæle på, er ærlig talt trættende. Her er en hyldest til de kvinder, der (særligt i hæle) er højere end deres partnere.

Er du på Tinder, har du nok lagt mærke til, at mange mænd skriver, hvor høje de er.

Det er måske heller ikke uden grund, at de vælger at lade deres højde indgå på profilen, som var det en del af en varedeklaration.

For nogle af os ligger stadig under for idéen om, at det rigtige match er med én, der er højere end os selv.

Højdeforskel er dog, hvad man gør det til, og det burde ikke være begrænsende for hverken kærlighed eller ens skovalg.

Her er 10 kvinder, der er højere end deres partner.

Claudia Schiffer og Matthew Vaughn

Den ikoniske 90'er-supermodel og filminstruktøren Matthew Vaughn har været gift i 21 år. Selvom de deler et langt ægteskab, deler de ikke Claudia Schiffers højde på 180 centimer.

Matthew Vaughn er selv 178 centimeter og syner derfor en del lavere, når Schiffer har hæle på.

Claudia Schiffer, Matthew Vaughn
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Sophie Turner og Joe Jonas

Skuespilleren Sophie Turner, der er særligt kendt for sin rolle som Sansa Stark i "Game of Thrones", er godt og vel 10 centimeter højere end sin mand, Joe Jonas, når hun har stilletter på.

Sophie Turner, Joe Jonas
Foto: MEGA

Cameron Diaz og Benji Madden

Cameron Diaz har været gift med Benji Madden siden 2015.

Hun er selv 174 centimeter høj, mens Benji Madden, der er guitarist i bandet Good Charlotte, er seks centimeter lavere.

Cameron Diaz, Benji Madden
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Zendaya og Tom Holland.

Spider-Man-skuespilleren Tom Holland er 173 centimeter, mens hans medspiller Zendaya er 179 centimeter høj.

De to skuespillere gik fra at være venner til at date, og det har højdeforskellen (heldigvis) ikke sat en stopper for.

Zendaya, Tom Holland
Foto: Backgrid/Ritzau Scanpix

Reneé Toft Simonsen og Thomas Helmig

Den 56-årige forfatter, psykolog og tidligere topmodel og sanger Thomas Helmig dannet par i 24 år.

Hun er 178 centimeter høj, mens Thomas Helmig måler 172 centimeter.

Reneé Toft Simonsen og Thomas Helmig
Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Nicole Kidman og Keith Urban

Selvom den oscarvindende skuespiller blot er to centimeter højere end sit modstykke country-musikeren Keith Urban, virker forskellen større, når hun har hæle på.

De har været gift i 15 år.

Nicole Kidman er 180 centimeter, mens Keith Urban er 178 centimeter.

Nicole Kidman og Keith Urban
Foto: Richard Milnes/Splash/Ritzau Scanpix

Josephine Skriver og Alexander Deleon

Den danske supermodel Josephine Skriver har siden 2013 dannet par med den amerikanske musiker Alex Deleon.

Hun er 180 centimeter, mens han er 173 centimeter høj.

Josephine Skriver og Alexander Deleon
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Tina Fey og Jeff Richmond

Den amerikanske skuespiller og komiker Tina Fey har været gift med komponist og musiker Jeff Richmond siden 2001.

Tina Fey er 164 centimer høj, og Jeff Richmond måler 157 centimer.

Tina Fey og Jeff Richmond
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Carla Bruni-Sarkozy og Nicolas Sarkozy

Den tidligere topmodel Carla Bruni-Sarkozy er 175 centimer høj, mens hendes mand, tidligere fransk præsident, Nicolas Sarkozy er 166 centimer høj.

Carla bruni, nicolas sarkozy
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Gitte Nielsen og Mattia Dessi

Den danske model og skuespiller Gitte Nielsen er 17 centimeter højere, end sin mand Mattia Dessi. De to har været gift siden 2006.

Gitte Nielsen er 185 centimeter høj, og Mattia Dessi 168 centimeter.

Gitte Nielsen Mattia Dessi
Foto: Faye Sadou/AP/Ritzau Scanpix

Læs også