https://imgix.femina.dk/media/article/satc3.jpg
Popkultur

Sex and the City vender tilbage - se teaseren her!

11. januar 2021
af Amanda Stensgaard
Foto: HBO
Tre ud af fire af storbyveninderne fra "Sex and the City" vender tilbage i en ny serie, melder HBO Max.
Den ikoniske tv-serie "Sex and The City" bliver genoplivet på streamingtjenesten HBO Max. Serien rullede første gang over skærmen i 1998, og siden er det blevet til seks sæsoner, der følger de fire karismatiske veninder Carrie Bradshaw, Miranda Hobbes, Charlotte York og Samantha Jones i New York. Og nu kommer der altså endnu en sæson - men alt er ikke, som det plejer.
"And just like that" bliver titlen på den nye serie, der vil bestå af 10 episoder med Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon og Kristin Davis tilbage i rollerne som storbyveninderne. Kim Cattrall, som spillede den seksuelt frigjorte og bramfri Samantha Jones, bliver ikke en del af stjernecastet denne gang. LÆS OGSÅ: Nicole Kidman: "Derfor elsker jeg danske kvinder" Den nye tv-serie vil - ligesom "Sex and The City" - følge kvindernes navigeren i kærlighed og venskaber, for historien er ikke slut endnu. Sarah Jessica Parker har på sin Instagram-profil delt en trailer, hvor en sætning bid for bid dukker op: "And Just Like That ... The Story Continues."
Den originale serie "Sex and the City" blev baseret på Candace Bushnells roman fra 1997. Siden er der blevet lavet to film med veninderne, der udkom i 2008 og 2010, og i 2013 havde spinoff-serien "The Carrie Diaries" premiere. Den kørte i to sæsoner. - Jeg voksede op med de her karakterer, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan deres historie udvikler sig i det nye kapitel med ærlighed, spænding, humør og den elskede by, der altid har defineret dem, udtaler Sarah Aubrey, indholdsdirektør hos HBO Max, i en pressemeddelelse. LÆS OGSÅ: Fem mænd, der ser fantastiske ud i kjole Og indholddirektøren er absolut ikke alene om troligt at have fulgt og hyldet de fire kvinder i New York. Da veninderne i 1998 spankulerede frem på skærmen, var det et nybrud, at voksne kvinder i 30'erne var fejlbarlige og snakkede åbent om at jagte gode karrierer og ikke mindst god sex. Serien var med til at rykke grænser og skrive kulturhistorie. Men i dag er den ikoniske serie også blevet kritiseret for blandt andet at være heteronormativ, at opstille forældede kulturelle stereotyper og for at være for hvid. Ingen af de fire veninder var særligt bevidste om egne privilegier, men den populære Instagram-konto @everyoutfitonsatc viser med sine "Woke Charlotte"-opslag, at Charlotte York trods alt var den mest woke af dem.
HBO har ikke offentliggjort premieredatoen for den nye serie, men udtaler, at produktionen er planlagt til at starte i New York City til foråret.

Læs også