https://imgix.femina.dk/media/28e5c273d5f843e09e1458ce24c68bf3.jpg
Se, lyt & oplev

Usynlig

1. december 2009
af Sissel-Jo Gazan
I Paul Austers nye roman Usynlig emmer det af tøjlesløs appetit og tilfældig skæbne

Jeg har skrevet det før, jeg skriver det igen: Jeg elsker Paul Auster. I sin nye roman Usynlig (Forlaget Per Kofod) er han lige så fænomenal, som han plejer, og det emmer af tøjlesløs appetit og tilfældig skæbne, da den unge forfatterspire Adam Walker møder den 36- årige verdensmand og eksistensmogul, franskmanden Rudolf Born. Mødet er ladet med noget, Walker ikke rigtig kan greje; ikke mindst mellem Walker og Margot, Borns smukke kæreste, er luften tyk. Born tilbyder Walker at finansiere det litteraturtidsskrift, som Walker drømmer om at lave. Inden man kan nå at sige "skjult dagsorden", er Walker fanget i Borns finmaskede net, men hvad gør det, når man oven i købet får lov at tilbringe natten med den smukke Margot! Romanen er spækket med de sammentræf og fatale intermezzoer, som for længst er blevet Austers litterære visitkort. Heldigvis.

Læs også:

Stemte s'er

Spændende thriller om veninder

Jagten på Harry Winston

Læs også