https://imgix.femina.dk/media/article/ford-primaer.jpg
Se, lyt & oplev

Undgå buler og bøder med de nye familiebiler fra Ford

29. april 2015
af Linda Christiansen
De nye intelligente familiebiler Ford C-MAX og Ford S-MAX finder selv parkeringspladsen og parkerer perfekt. Og så kan de indstilles til at køre efter den givne hastighedsbegrænsning, holde vejbanen og advare om bløde trafikanter i den blinde vinkel. Og derudover kan de selv bremse ned og holde afstand. Ford er fyldt med gode nyheder, som vil begejstre både børnene og manden. Spænd sikkerhedsselen og tag med SØNDAG ud at trille...

Genialt instrumentbræt

https://imgix.femina.dk/fordrat.jpg

Indrømmet, man sætter sig ikke lige ind i en Ford C-MAX eller en Ford S-MAX og sætter nøglen i låsen. Nøglen skal slet ikke i låsen, den skal bare være i tasken, og med et tryk på en knap spinder bilen. Men først skal man lige blive dus med de mange knapper og funktioner, der sidder i rattet, som i øvrigt i sig selv er genialt: Inde i rattet er der nemlig en lille motor, som både giver varme i rattet, og som gør det ekstra nemt at manøvrere bilen ved lav hastighed.

Læser selv skiltene

Blandt de mange funktioner, man kan styre med fingerspidserne, er bl.a. automatisk fartkontrol. Bilen er så klog, at den kan indstilles til at læse skiltene og overholde fartbegrænsningerne. Den kan sættes til at køre med en fast fart, høj eller lav. Den kan indstilles til at holde mere eller mindre afstand til forankørende biler, og den bremser selv op, hvis man kommer for tæt på. Og det hele kan ophæves igen i det sekund, man trykker speederen i bund. Med mindre der kommer en fodgænger i vejen, så standser bilen helt automatisk på stedet. Den såkaldte Pre-Collison Assists scanner naturligvis også for genstande.

Finder p-plads og parkerer selv

Med andre ord er der mulighed for at begrænse antallet af både ulykker og fartbøder, og vælger man at aktivere den automatiske parkeringsfunktion, er det slut med at risikere buler. Bilen leder først efter en p-plads, og når den finder en ledig plads, siger den stop, man sætter i backgear, slipper rattet, og bilen parkerer perfekt, hvad enten det er i en bås eller parallelparkering på mindst mulig plads. En funktion, som fik mig til at juble, da SØNDAG blev inviteret til testkørsel på Mallorca af vores samarbejdspartner Ford Motor Company, som er medsponser på vores populære Forkæl dig selv-dage på Comwell.

Familiebil med fart på

https://imgix.femina.dk/fordgraa.jpg

Når man er født med benzin i blodet og dagligt kører køkørsel i timevis til og fra job, er sådan et tilbud sjovt i sig selv, men mødet med Ford C-MAX og Ford S-MAX blev en overraskende positiv oplevelse ikke kun pga. de mange teknologiske muligheder, men også fordi der er godt udsyn i de lidt højere biler, hvis motor er prisbelønnet, en EcoBooster, som udleder 20 pct. mindre CO2. Men tro endelig ikke, at bilen snøvler sig af sted af den grund. Ford S-Max findes f.eks. i en version med en motor med 240 hk, der i den grad kan få fart på, hvis man er på langtur i udlandet. Den store Ford Grand C-MAX, som kan købes med to ekstra sæder, så bilen kan rumme en storfamilie på syv medlemmer, er lige til at klappe sammen i alle sæder, så der er plads til en madras. Igen: Det er bare at trykke på en knap.

Åbn bagklap med foden

Til gengæld behøver man hverken knap eller nøgle til at aktivere den automatiske bagklap, der også kan tilkøbes. Smart, når man står dér med sine indkøbsposer. Bare den er i lommen, kan man med foden aktivere en sensor under bilen, som så åbner bagklappen.

Intelligent navigationssystem

Er du typen, som har svært ved at finde vej, når du er i ukendt territorium, kan bilens navigationssystem hjælpe dig med at finde vej via den store, indbyggede touchscreen. Og har du store børn, som gerne ind i mellem vil låne bilen, kan den opsættes med et væld af spærringer med systemet My Key f.eks. på farten og lydniveauet på anlægget, som i øvrigt er kvalitet fra Sony.

Welness på hjul

Wellness på hjul kalder Ford selv sin S-Max, hvis forsæder kan tilkøbes med en særlig massagefunktion, såkaldte Multi-contour Seats med Active Motion-Massage. Massagesæderne formindsker muskeltræthed, irritationer og smerter for både fører og forsædepassager ved at muskler og blodomløb stimuleres med en unik bølgende bevægelse. Ah...

Mange løsninger

https://imgix.femina.dk/fordlinda.jpg

Men hvordan kører de så, de tekniske vidundere, som gør det til en fornøjelse at køre og parkere perfekt. Begge biler findes med flere motorstørrelser- og typer til benzin såvel som diesel. Vælger man benzinløsning, får man en bil, der næsten er så lydløs som en el-bil. Og vælger man udgaven med automatgear, såkaldt 6-speed PowerShift motor, springer bilen fremad ved mindste tryk på pedalen. Det går stærkt, så stærkt, at samvittigheden straks får fingre i knappen, der liiige kan holde lidt igen på farten. Fra min daglige køkørsel ved jeg, at automatgear er lykken, og selv om vi ikke stødte på køer på Mallorca, må jeg indrømme, at det er min klare favorit. Nu skal jeg bare have overtalt ham derhjemme til at skifte bilen ud. Og han må selv vælge, om det skal være Ford C-MAX eller Ford S-Max. Jeg blev i hvert fald solgt til idéen om en ny bil, mens vi cruisede rundt på de spanske bjergveje.

Du kan se mere om de tekniske detaljer og priser på www.ford.dk.

Læs også