tv-serie
Se, lyt & oplev

Ugens tv-serie: "American Odyssey"

12. april 2017
af redaktionen
Foto: Viaplay.dk m.fl.
Ugens tv-serie har en kvindelig soldat som hovedperson og handler om krig, svig og sammensværelse.

Tv-serie om terror og penge

En amerikansk specialenhed fanger en berygtet terrorist i Mali, og vores heltinde, sergenten Odelle Ballard, når at hive kompromitterende oplysninger ned på et usb-stik, inden alle hendes soldaterkammerater bliver slået ihjel. Odelle overlever, men ingen ved det. Og hjemme i USA venter hendes mand og datter på nyt.

Moralske skrupler

Samtidig i New York kommer en aktivist og en selskabsjurist med moralske skrupler på sporet af samme sammensværgelse: At multinationale selskaber støtter Al-Qaeda, fordi der er penge i skidtet. En superspændende og velspillet serie, hvor man sidder og gætter med hjemme i sofaen: Hvem er til at stole på – og hvem er bestemt ikke? Med bl.a. Anna Friel, Peter Facinelli, Jake Robinson og Jim Sand-Frost på rollelisten. NETFLIX: American Odyssey, en sæson Læs SØNDAGs guide til streaming her:

Dobbeltspil på serieplan

HOMELAND: Sjette sæson med den tidligere CIA-agent Carrie Mathison har netop kørt på DR2, og hvis du er gået glip af dem, er det bare med at komme i gang. Første sæson er en sand jo-han-er-terrorist, nej-han-er-ikke-gætteleg. Netflix DEN RUSSISKE AMBASSADØR: Flot norsk serie baseret efter idé af forfatteren Jo Nesbø. Norges grønne regering stopper sin olieproduktion af hensyn til miljøet. EU svarer igen ved at tillade Rusland at besætte Norge, så de fælles interesser kan blive varetaget. Hvad sker der med et folk og et land, der er besat? Viaplay og Netflix
tv-serie Den russiske ambassadør
FAUDA: Israelsk spændingsserie, hvor man følger begge sider af mellemøst-konflikten: En israelsk anti-terror-enhed og en palæstinensisk terrorist/frihedskæmper og hans håndgangne mænd. Reaktion avler modreaktion, og som seer oplever man sympatien bølge frem og tilbage. Fauda betyder i øvrigt ”kaos” på arabisk… Netflix TURN: Historie møder spioner i denne thriller om USA’s første spionring, Culper Ring. Under den amerikanske uafhængighedskrig er Long Island besat af briterne, men det forsøger en gruppe hemmelige agenter at ændre på. HBO Nordic

Er du til tv-serier med kvinder i hovedrollen, så er her fem gode:

Vil du have flere gode serieanbefalinger?

Du finder dem hver uge i bladet under SPOTlight.

Læs også