https://imgix.femina.dk/media/d56bc65287314f61a0b549342e09bffb.jpg
Se, lyt & oplev

Udstilling: Med vejen som inspiration

14. februar 2012
af Nicola Voss
I foråret kan udstillingen ”ROAD” opleves flere steder i landet. Kunstneren er Steen Larsen, der har kombineret sine to passioner på lærredet; nemlig naturen og biler

Det er Steen Larsens omfattende arbejde med vejen, der er omdrejningspunktet for hans kunstneriske virke. Vejen - The Road - er den logiske konsekvens af to passioner, der mødes; naturen og biler. Men samtidig er det også et tema, der rummer uanede muligheder fordi fortællingerne aldrig stopper. Ud gennem landskabet på vej fra punkt A til punkt B, som det populært hedder, kan der ligge godt og vel resten af alfabetet.

Stederne har en historie, vi har en historie, og de viderebygges hver gang livet fortsætter ud ad vejen.

'Road' er Steen Larsens andet besøg på Sophienholm - denne gang solo - og udstillingen får følgeskab af en ny og spændende bog om projektet.

Bogen 'Road' udkommer på ferniseringsdagen, og er skrevet af prominente personer som Lisbeth Bonde, der er hovedforfatter, og Jørgen Leth, der har skrevet forordet. Bogen skal først og fremmest ses i sammenhæng med udstillingen på Sophienholm og Silkeborg Bad. Det skal den fordi begge fungerer som både overblik og tilbageblik på Steen Larsens arbejde med vejen som inspiration. Bogen fortæller om dette tema, og giver samtidig et interessant indblik i hvordan Steen Larsen arbejder med sine emner rent teknisk: Om naturens betydning, fotografiets betydning og det altafgørende magiske øjeblik.

Tid og sted for udstillingen ROAD:
3. marts - 12. april
Sophienholm, Lyngby

12. maj - 26. august
Kunst Centret Silkeborg Bad

Bogens titel: 'Road'
Forfatter: Lisbeth Bonde. Forord af Jørgen Leth.

Udgivelse: 3. marts ved ferniseringen

Steen Larsen (f. 1960) er uddannet i Odense og i England, og tilhører gruppen "Dansk Figuration".
Læs mere her

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f6806afad08b45008fc237780cca55e1.jpg

Læs også