Se, lyt & oplev

Sukker-chok

af Rikke Rottensten 8. december 2009
Filmen Parterapi i Paradis skildrer problemer til overflod i parforholdet

Parterapi i Paradis handler om fire par, der skal genfinde gnisten. Her er parret, der mødtes på college, og som nu jagter alt, hvad der bevæger sig - uden for hjemmets fire vægge. Perfekte all-americanmor og -far med overskud nok til altid at være der for vennerne. Den fraskilte mand med den unge kæreste, som de andre er noget skeptiske over for, og parret, der forårsager al ravagen: Det perfekte, strukturerede, barnløse par, Cynthia og Jason - som overvejer at blive skilt. For at undgå denne katastrofe tager de til en parterapeutisk ressort, Eden West, og de tager vennerne med.

Happy ever afterDet går selvfølgelig lidt galt, og det bliver ikke bedre af, at der er fest hos de vilde singler på naboøen - Eden East. Der er ret sjove episoder og karakteristikker i filmen, flere kendte og velspillende skuespillere (blandt andre Vince Vaughn og Kristin Davis fra "Sex and the City"), og hvis der var blevet shaket lidt mere sour i cocktailen til sidst, i stedet for bare at lade det være sukret sødme og happy ever after, så havde den været helt god. Premiere 4. december.

Læs også:

Besat af romantikSlut med Salander og Blomquist