Se, lyt & oplev

Slut med Salander og Blomquist

af Rikke Rottensten 26. november 2009
"Luftkastellet der blev sprængt" er en habil kriminalfilm, ligesom "Pigen der legede med ilden". Og selv om den varer to en halv time, holder den spændingskurven

Så er det slut. Definitivt, endeligt, helt forbi. Stieg Larsson trilogien er nu filmet færdigt, og sidste film sat til premiere. "Luftkastellet der blev sprængt" kommer i lyntempo efter "Pigen der legede med ilden" og skal nok booste biografernes publikumstal voldsomt for 2009. For selvfølgelig skal alle - cirka - jo også ind og se den sidste og afsluttende film om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. For det er i den rækkefølge, man nu må nævne dem. Lisbeth Salander er - ikke mindst med Noomi Rapaces helt utroligt stærke filmudgave af den mærkelige kvinde - blevet en kvindefigur alle må forholde sig til. Mænd som kvinder. Mens Mikael Blomkvist, vor helt og hovedperson i den første roman "Mænd der hader kvinder", er blevet en biperson, en nyttig mand, men ikke andet. Og det er samtidig også et problem for filmen. For Lisbeth er lænket til sin sygeseng det meste af filmen. Vist er hun på og vist spiller hun ind og med alt det hun kan. Men vi er afhængige af Blomkvist, og han er altså slet og ret ved at blive helt enormt kedelig. I sin rasende jagt på sandhed, sit kompromisløse forsvar af Lisbeth, sin totale mangel på social intelligens synes man efterhånden. At skønne Erika (Lena Endre) finder sig i så meget ligegyldighed fra hans side, i så egoistisk en fokusering på historien og sig selv, det får simpelthen en til at blive irriteret på ham, træt af ham. Hvad skal de fantastiske kvinder dog bruge den mand til? De skulle hellere tage at slå sig sammen istedet! "Luftkastellet der blev sprængt" er en habil kriminalfilm, ligesom "Pigen der legede med ilden" instrueret af Daniel Alfredsson. Og selv om den varer to en halv time, holder den spændingskurven. Men filmkunst er det ikke. Den kunne ligeså godt være en spændende søndagsserie til tv. Og her ved vejs ende er det ret svært at se, hvordan Stieg Larsson havde tænkt sig at skulle fylde mange, mange bind mere med disse personer og deres kamp for en bedre verden - især for kvinder. De er brugt op. Med en udmærket, rund og gedign afslutning i "Luftkastellet der sprængte". Har premiere 27. november.4 stjerner