https://imgix.femina.dk/2022-02-22/20100831-162327-l-1920x1280we-3.jpg

Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix, All Over Press Denmark/Dan Mariegaard

Se, lyt & oplev

Skuespiller Mikael Birkkjær: Her er hans kendte datter

22. februar 2022
af Majken Munk
Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix, All Over Press Denmark/Dan Mariegaard
Mikael Birkkjær har en datter, som er fulgt i hans fodspor, for hun er nemlig også skuespiller.

Artiklen blev første gang bragt i Billed-Bladet.

For tiden er Mikael Birkkjær vendt tilbage til rollen som Philip Christensen i "Borgen", der sendes hver søndag på DR.

Skuespillet har han givet videre til sin datter.

Kendt datter

"Borgen"-stjernen Mikael Birkkjær er far til Andrea Øst Birkkjær, som han har med sin tidligere hustru Tammi Øst, der også er skuespiller.

I 2015 gjorde Andrea Øst Birkkjær sig bemærket, da hun spillede rollen som den friske Kitty Hansen i "Badehotellet".

Da hun medvirkede i "Badehotellet" spillede hun sammen med Ena Spottag, hvis far nu er gift med Tammi Øst.

Sidste år spillede Andrea Øst Birkkjær med i forestillingen "Jeg er jo lige her" sammen med sin mor Tammi Øst på Aarhus Teater.

Inspireret af forældrene

Den 30-årige Andrea Øst Birkkjær er godt klar over, at hendes skuespillerforældre har haft indflydelse på, at hun er blevet skuespiller.

– Det er en drøm at blive skuespiller, og jeg kan ikke huske, at jeg har villet være andet. Jeg har altid optrådt og dyrket det. Jeg har det selvfølgelig med hjemmefra, fortalte hun til Billed-Bladet i 2016.

Andrea Øst Birkkjær
Andrea Øst Birkkjær

Siden har hun uddannet sig på Den danske scenekunstskole i Odense, hvor hun blev færdig i 2020.

Andrea Øst Birkkjær er en del af Aarhus Teaters ensemble, hvor hun i 2022 medvirker i forestillingen "Sandmanden".

Læs også