sharon
Se, lyt & oplev

Sharon Stone mistede forældremyndigheden over sin søn efter denne filmrolle

13. marts 2023
Af Silje Qvist
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix, ALARMY
Skuespiller Sharon Stone fortæller nu, hvordan en af hendes mest berømte roller gjorde, at hun mistede forældremyndigheden over sin søn tilbage i 2004.

“Ved du godt, at din mor laver sexfilm?”

Sådan husker Sharon Stone dommeren spørge hendes dengang fire år gamle søn.

Tilbage i år 2000 adopterede Sharon Stone sammen med sin mand Ron Bronstein deres søn, Roan.

I 2004 besluttede parret at gå fra hinanden, og det startede en større retssag om, hvem der skulle have forældremyndigheden over deres søn.

Dommeren henviste i retssagen til hendes scener fra filmen “Basic Instinct” fra 1992, som er en af Sharon Stones største roller.

Det endte med, at Sharons mand, Ron Bronstein, fik forældremyndigheden.

sharon

“Det knuste mit hjerte,” fortæller Sharon Stone i podcasten “Table for Two”, som restaurantejer og podcaster Bruce Bozzi står bag. Det skriver BBC.

Sharon Stone fortalte i podcasten, at hendes behandling var brutal, set i lyset af hvor meget nøgenhed og sex fylder på skærmen i dag.

– Du så måske højest cirka en sekstendedel af ét sekunds nøgenhed af mig. Og jeg mistede forældremyndigheden over mit barn, siger hun i podcasten.

Hun fortæller tilmed om, hvordan andre i Hollywood dømte hende for rollen som Catherine Tramell i den erotiske thriller, der forfører politibetjenten, som er spillet af Michael Douglas.

Selv om Sharon Stone var nomineret til en Golden Globe for rollen, oplevede hun alligevel til prisoverrækkelsen, at folk grinte af hende og rollen, da de læste hendes navn op som en del af de nominerede.

– Jeg var så ydmyget. Jeg havde det, som om ingen forstod, hvor svært det var at spille den rolle.

Netop derfor har Sharon Stone siden hen undgået roller, der caster kvinder i seksualiserede roller.

Hun opfordrer også til, at folk bliver bedre til at kende forskel på skuespillere og de roller, de spiller.

Læs også