Gift ved første blik
10. oktober 2022

Olivia fra Gift ved første blik: "Jeg tænkte, han havde farpotentiale"

Olivia blev glædeligt overrasket af at se Patrick med børn.
Af: Af Luise Marie Bekker
Olivia Bak Christensen

Foto: Søren Lamberth

– Jeg er ikke forelsket, men det går den rigtige vej. Jeg er mere åben over for det, siger Olivia i det seneste afsnit af “Gift ved første blik” om sit forhold til Patrick.

Patrick tager Olivia med til konfirmation, hvor hun møder en større del af hans familie – blandt andre hans mor og hans ene søster, der ikke var med til brylluppet.

– Jeg var spændt på, hvordan stemningen ville være. De sagde hej til hinanden, men ikke mere. Men det er en sød familie, siger Olivia til Billed-Bladet.

Matchet på at ville have børn

Olivia får også hilst på sin søde niece, som er meget vigtig for Patrick.

Og ikke kun er hun nu mere åben over for at blive forelsket i Patrick, hun ser også noget andet i ham efter at have set ham med børnene i familien.

– Han var god til børn og ville dem gerne. Jeg tænkte, han havde farpotentiale … afslører hun.

– Vi havde på det tidspunkt talt om, at vi gerne ville have børn. Det er vigtigt for mig, min partner gerne vil have børn, og det ville Patrick. Det er også noget af det, vi er blevet matchet på.

Denne artikel blev først bragt i Billed Bladet. Dette er en redigeret version.

Læs også