Morten_Kjeldgaard_Frederik_Haun
Se, lyt & oplev

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun går en vild uge i møde

22. november 2021
af Laura Dalgård Hansen
Foto: Martin Høien, DR
Kæresteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun går en vild uge i møde, for de er finalister i "Vild med dans" og "Den store bagedyst", der bliver afgjort henholdsvis fredag og lørdag aften.

Denne artikel blev første gang udgivet hos Billed-Bladet.

Gennem mange år har seerne kunnet følge Morten Kjeldgaard i "Vild med dans", og dette efterår har man også kunnet følge hans talentfulde kæreste Frederik Haun i "Den store bagedyst".

Begge programmer nærmer sig sin afslutning, og begge de to dygtige herrer er fortsat i spil til at løbe med sejren i hver sit program.

Finaleklar

Morten Kjeldgaard og hans dansepartner Pernille Blume sikrede sig en førsteplads af dommerne i semifinalen i "Vild med dans" fredag aften, og de strøg videre til finalen.

Frederik Haun

Lidt det samme skete for Frederik Haun lørdag aften, da han sikrede sig mesterbagerforklædet og dermed en plads i finalen i "Den store bagedyst" på lørdag.

Kan løbe med begge sejre

"Den store bagedyst" blev optaget i foråret, og derfor har Fredrik Haun længe kendt resultatet af sine anstrengelser.

Men på lørdag kan han se frem til endelig at dele med alle andre, hvordan det er gået ham i finalen.

Modsat ham ved Morten Kjeldgaard endnu ikke, om han og dansepartneren er købt eller solgt.

Hvis han skal løbe med sin "Vild med dans"-sejr nummer to, kræver det, at han og Pernille Blume præsterer deres bedste, og at de får masser af stemmer fra seerne.

I "Vild med dans"-finalen fredag aften kæmper de om sejren mod Jimilian og Asta samt Lise og Silas.

Hvordan det kommer til at gå Morten Kjeldgaard og Frederik Haun må vi vente med at vinde ud af, men sikkert er det, at kæresteparret går en vild uge i møde!

Læs også