Annonce
Se, lyt & oplev

Maria Helleberg om angst, stramme kjoleliv og den usynlige fjende

Maria Helleberg skriver historiske romaner, som er umulige at lægge fra sig. Men hvordan puster hun liv i historiske personer, som for længst er døde og borte – og får dem til at stå frem som levende personer med ønsker, tanker, følelser og behov? Vi har talt med Helleberg om, hvordan hendes romaner bliver til.

Maria Helleberg er ukronet dronning af den historiske romangenre. Hun har netop afsluttet sin trilogi om tre stærke kvinder i den skandinaviske reformation. Først kom ”Stormene” om danske Elisabeth, så ”Sommerfugl” om norske Ingerd, og nu er det sidste bind på gaden med ”Min Kristin” om svenske Kristina Gyldenstjerne.

Spørger man Maria Helleberg, hvad det er, der er så fascinerende ved historiske romaner, er hun ikke i tvivl:

- Vi har færre indvendinger. Vi accepterer mere, vi accepterer forskelle og særheder og umoderne løsninger og ideologier. Der står simpelthen en ulåst dør til nærmest total tolerance.

Det er, som om vi giver personerne lidt længere snor. De har lov til at træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis ville give mening for os selv.

- Vi ved jo, at fortiden havde lidt andre normer, så vi er parate til at godkende den anden kultur, vi møder. Jeg synes, nogle læsere har en bekymrende tendens til at underkaste skønlitteratur en slags eksamen i korrekt opførsel. Men med den historiske roman kan vi sagtens forstå personerne også uden at komme med en masse moralske indvendinger.

Lockdown og lærdom

Og den åbenhed og tolerance hos læseren går igen hos Helleberg selv, når hun researcher og skriver en historisk roman. Hun åbner sig for det stof, der måtte komme.

- Oprindelig skulle der kun være én bog om den danske reformation. Så kom en norsk historie også, og til sidst Kristins svenske historie. Kristin er faktisk med i det norske bind, så jeg har kendt hende et stykke tid. Men det var godt, at hun kom sidst, for Covid lærte mig ting, jeg aldrig før har overvejet. Tiden i lockdown gjorde, at jeg bedre kunne forstå hendes angst, hendes skyld og hendes livstrang, fortæller Maria Helleberg, og uddyber:

- Covid-19 kom med en ekstrem frygt for en usynlig fjende, der har potentialet til at sende os ud af livet på tre uger. På den måde føltes den som en hilsen fra middelalderens konsekvens. Den rå frygt kom tilbage til os. Ikke kun for ens eget liv, men for alle dem, man vil beholde for enhver pris. Og med den ændrede hele bogen karakter. Jeg skrev og skrev, fordi jeg havde tid, fordi alt andet opløste sig, og fordi jeg i den grad NU kunne indleve mig i hendes angstpsykose.

”Min Kristin” af Maria Helleberg. Køb den her.

Balancen mellem fiktion og fakta

Når Helleberg skriver, bevæger hun sig helt ind under huden på sine hovedpersoner. Og hun er meget opmærksom på det ansvar, det medfører. At hendes hovedpersoner jo ER ægte personer, som har levet et liv med sorger og glæder – og ikke kun en fiktiv idé opstået i forfatterens hoved.

- Det har været meget lettere med Kristin end med mange andre, fordi hun og hendes nærmeste har efterladt sig forbavsende mange personlige breve og skrivelser. De er blevet endevendt og fortolket. Hver gang jeg var i tvivl, har jeg valgt at gå med hende. De var jo virkelige, og at fortegne deres historie og liv er en form for overgreb. Jeg læste en historisk roman, hvor en svensk konges meget mandeglade datter fik tildelt en fiktiv lesbisk samlever, som hun så brutalt smed ud af sit liv. Jeg var chokeret, fordi jeg gerne ville læse en roman om at være lesbisk i 1500-tallet. Men ikke alene var romanen én lang løgn, den præsterede også at præsentere kongens datter som en møgkælling. Jeg vil så gerne følge personen i stedet for at lyve bevidst, forklarer Helleberg.

Øl, sværd og kjoler

Den historiske roman er researchtung. Andre genrer kan opstå ud af forfatterens eget hoved, men det kræver en del forudgående viden og research at kunne beskrive et 1500-talsmiljø autentisk og levende. Der skal læses mange breve, gamle dokumenter og kilder igennem, før en historisk romanperson træder tydeligt frem.

- Jeg har talt med museumsfolk, arkæologer, historikere og reenactment-people. Alt er af interesse. Hvordan bevæger man sig, hvad betyder det at danse sammen, hvordan lever man sammen, hvad holdning har man til alle begreber – overtro, seksualitet, krig, børneopdragelse, fortæller Helleberg.

Ud over den mere formelle research kaster hun sig ud i en mere praktisk form for research. Mens hun har skrevet trilogien om reformationen, som afsluttes med ”Min Kristin”, har hun derfor forsøgt at leve så meget som muligt som de kvinder, hun har beskrevet:

- Man skal prøve selv, før man beskriver. Så i de fem år, jeg har skrevet den skandinaviske trilogi om de tre kvinder Elisabeth, Ingerd og Kristin, har jeg drukket øl brygget som i 1500-tallet. Anskaffet diverse genskabte sværd fra perioden og lært at bruge dem. Fået syet flere kopier af kvindedragter. Og båret dem med fornøjelse. Og nej, de gør ikke ondt noget sted.

En ny måde at skrive på

Efterhånden har hun altså på egen krop forsøgt at opleve reformationens kvindeliv for at kunne skrive om det i sin romantrilogi. Men når hun så går i gang med at skrive, kan der opstå nye ting – helt af sig selv. Hovedpersonen i ”Min Kristin” sprang nærmest selv frem på siderne, da Helleberg gik i gang med at læse hendes breve og derefter selv skulle skrive hende frem:

- I skriveprocessen opdagede jeg, at hun er nøgtern og politisk. Hun studerer mennesker. Hun lægger ikke voldsomt meget mærke til mad, klædedragt eller luksus, men til hvordan folk taler, hvad de afslører uden at ville det. Det redder hendes liv. Hun er en elendig mor, og hun ved det godt.  Men det lykkes hende at redde sin yngste søn og at begynde forfra – med et nyt navn, et nyt ægteskab og en ny form for kærlighed.

”Min Kristin” skiller sig i det hele taget lidt ud fra Maria Hellebergs mange foregående historiske romaner, også hvordan den blev til.

- Indtil ”Kærlighedsbarn” i 2002 troede jeg, at jeg skulle skrive fuldkommen kronologisk. Men der lærte jeg mig selv at skrive det, jeg brænder for. Så ”Min Kristin” er blevet til i brudstykker, som scenerne dukkede op. Et langt afsnit i bogens afslutning kom først på plads, kort tid inden manus skulle trykkes. Tænk, hvis jeg ikke havde fundet ud af, hvad der virkelig skete, slutter Helleberg skælmsk.

Om bogen "Min Kirstin"

Maria Hellebergs nye roman ”Min Kristin” er tredje bog i Hellebergs trilogi om 1500-tallets Skandinavien. Her føler vi den historiske kvinde Kristina Gyldenstjerne, som kæmper imod uretfærdighed og magtmisbrug – blandt andet mod Christian II op til det stockholmske blodbad. En fængslende roman om storpolitiske kampe og storslået kærlighed. Romanen udgives af Gyldendal. Læs mere om bogen her.

 

 

Læs mere om: