Leonardo som drømmetyv

Ens egne drømme virker godt nok ret kedelige, hverdagsagtige og alt for forudsigelige efter man har set "Inception". For i en film der handler om at trænge ind og stjæle andre menneskers drømme og manipulere med deres bevidsthed, kan ligesom ikke bruge drømme om at gå i skole som voksen eller møde mennesker man ikke har set længe, til noget.

Her taler vi om revolutioner. Om at bygge byer, der når himlen. Flugt fra hurtigt skydende gangstertyper som aldrig rammer en for alvor.

Chris Nolans film "Inception" er fuldstændig vanvittig og betagende når den leger iskoldt med vores bevidsthed. Får vores virkelighedsopfattelse til at svimle og vender op og ned på alt, hvad der ser normalt ud. Når tyngdekraften ophæves i en drøm, fordi personerne er ved at styrte i vandet i en anden drøm. Når en gade i Paris lægger sig som et tag over en anden gade, så husene både vender opad og nedad. Men i løbet af de små to en halv time går den også amok i opfindsomhed og visuelle effekter til en historie, der faktisk ikke er stor nok til at bære det. Da vi ikke bare er i én drøm, men i både en anden og en tredje også, skrider spændingen. Leonardo DiCaprio er drømmeindtrængeren Dom Cobb, der også martres af en stor personlig sorg. Lyder det bekendt? Ja, for det er desværre den nye typecasting af Leonardo: følsom, forpint mand med et tragisk ægteskab i bagagen. Premiere 29. juli.

4 F'er