Se, lyt & oplev
26. maj 2014

Ladywalk: Tusindvis af kvinder nød solen og den gode stemning

Solen skinnede, mens tusindevis af kvinder rundt om i hele landet gik Ladywalk. Her har vi samlet billeder fra Ladywalk 2014
Af: af Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2014/05/22/ladywalk/ladywalk-stor.jpg

I 10 byer landet over lød startskuddet til årets Ladywalk klokken 18.30, hvor tusindevis af kvinder i den karakteristiske orange t-shirt Ladywalk begav sig ud på en enten 7 eller 12 kilometer lang gåtur.

Og igen i år - det begynder nærmest at ligne en tradition - delte solen gavmildt ud af sine stråler. Og mens solen sad på en flot blå himmel, havde mange af deltagerne valgt at bruge tiden inden gåturen med en madkurv og i godt selskab, så der var tanket op med masser energi til de mange efterfølgende kilometer.

Se video fra Ladywalk i Odense... Artiklen fortsætter under videoen

Gå for et godt formål

Samtidig med at der snor sig en orange slange gennem landskabet i de ti byer, så bliver der også samlet ind til et godt formål.

Hvert år bliver der udvalgt to organisationer, som modtager økonomisk støtte fra Ladywalk.

Sidste år var det Scleroseforeningen og Endometriose Foreningen, der hver modtog en check på 250.000 kroner.

Og i år er det Hjerteforeningen og Scleroseforeningen, der kan se frem til at modtage støtte fra Ladywalk.

Se video fra Skælskør, hvor vi bl.a. mødte Dorthe Seneca, 57, og hendes veninde Grethe Jespersen, 62, begge fra Sorø og Kirsten Flackeberg, 58, fra Tappernøje... og under videoen kan du se masser af billeder fra Ladywal i hele landet

Læs mere om:

Læs også