Karen Mukupa: har lavet plade til sig selv
24. april 2009- Jeg vil så mange ting, og budskabet på min seneste plade er, at man skal stole på sig selv og gå efter sine drømme, siger sangerinden Karen Mukupa, som efter veninden Natasjas død havde brug for at lave noget musik til sig selv. Det er blevet til pladen "Dreamer".
Måtte huske sig selv
Femina har besøgt Karen Mukupa for at tale om hendes første pladeudspil i syv år - og ikke mindst siden venindens død for knap to år siden. Dreamer hedder cd'en, som er et forrygende miks af stilarter fra hele verden og dedikeret til hende selv. - Der er så mange, der har spurgt mig, om pladen var til Natasja (Natasja Saad, dansk sangerinde og rapper, døde i en bilulykke på Jamaica i 2007, red.), og det er måske netop en af grundene til, at jeg har dedikeret den til mig selv. Midt i alt det her mudder og sorgarbejde har jeg haft nogle små huller, hvor jeg mere eller mindre bevidst blev klar over, at jeg også skulle huske mig selv. Og jeg fik virkelig et stærkt behov for at lave min egen musik, fortæller Karan.
Karen Mukupa og Natasja
Akut udtrykstrang
- Jeg fik aldrig skrevet noget nummer til Natasja, men jeg har taget et nummer med, som vi indspillede sammen for fem år siden, så hun er med på pladen, fortæller Karen. At hun har valgt at kalde pladen "Dreamer", er der flere årsager til, men den akutte udtrykstrang og de store ambitioner på pladen forstår man til fulde, når man møder Miss Mukupa selv. - Jeg har altid haft et hav af ideer om, hvad det var jeg skulle i mit liv. Men når folk så tæt på én går bort, bliver man bevidst om nogle ting, og jeg mærkede, at hvis ikke jeg havde musikken som førsteprioritet, så ville jeg miste mine rødder. Så jeg måtte bekræfte mig selv i, at jeg stadig godt kunne, siger hun.
Har fået mere livsglæde
- Jeg er sådan en type, der har svært ved at vise mine følelser - både hvis jeg er ked af det, og hvis jeg er taknemmelig over noget i forhold til andre mennesker. Men jeg kan mærke, at efter at det her er sket, er jeg blevet bedre til det, og jeg er taknemmelig for, at jeg har haft folk omkring mig, som har haft et stort behov for at tale om Natasja. Det er mærkeligt at sige, og indimellem kan jeg få helt dårlig samvittighed over det, men jeg føler faktisk, at jeg har fået mere livsglæde, jeg er blevet mere glad for livet. Det er en mærkelig følelse, for der ligger noget skyld i den - selv om jeg godt ved, at Natasja ville være glad, siger Karen Mukupa og peger op mod himlen.