Hvorfor skal vi fejre 100-året for kvinders stemmeret?

Da de danske kvinder fik stemmeret i 1915, var det resultatet af tre årtiers kamp. I forbindelse med 100-års jubilæet, synes Dorthe Chakravarty, der er historiker, journalist og medforfatter på undervisningsbogen De Danske Kvinders Historie, at det er vigtigt at få gjort op med nogle af de misforståelser, der er omkring de danske kvinders kamp for stemmeret.

- Mange tror fejlagtigt, at alle kvinder var for stemmeretten og alle mænd var imod, men sådan var det slet ikke. Da det i 1886 første gang blev foreslået, at kvinder skulle have ret til at stemme på lige vilkår med deres mandlige medborgere, syntes mange – både mænd og kvinder – at det var det glade vanvid.

Mændene var en vigtig brik

Jytte Nielsen, der er forskningsbibliotekar på KVINFO, er enig i, at mændenes rolle er misforstået, når det drejer sig om stemmeretskampen.

- Der var ikke tale om en kamp mellem kønnere, men derimod en kamp mellem de progressive mænd og kvinder og de mere konservative mænd og kvinder. Mændene fyldte faktisk utroligt meget i Dansk Kvindesamfunds første år. De kvinder, der stiftede foreningen havde hverken uddannelse eller magt, så det var et klogt træk at alliere sig med en række indflydelsesrige mænd. Derfor var en stor del af bestyrelsespladserne besat af mænd med forskellig tilknytning til Folketinget. På den måde var der mulighed for at gå til Tinge med de forskellige lovforslag, fortæller hun.

Kvindens psyke var ikke velegnet

Under den 30 år lange kamp for stemmeret til kvinderne, blev en række modargumenter præsenteret. Et af dem var, at kvinders psyke ikke var velegnet til politisk arbejde, men kun til at drage omsorg, og det er en syn på kvinden, der, ifølge Dorthe Chakravarty, stadig eksisterer i dag.

- Man så kvinderne som fredstalere og fortalere for de blødere værdier, og det er vi bestemt ikke ude over i dag. Man anser stadig kvinder for at have et anderledes væsen, og vi bliver stadigvæk betragtet som omsorgsmennesker. Det kan for eksempel ses på den måde, vi i dag forventer, at kvindelige politikere prioriterer de bløde værdier.

Modstanderne havde altså på sin vis fat i den lange ende og forudså nogle af de problemstillinger, der senere skulle vise sig at blive til virkelighed. De kom dog ikke til udtryk i større omfang, end at de kunne løses, og stemmeretsforkæmperne fik ret i, at kvinderne sagtens kan spille med i den politiske arena, og Dorthe Chakravarty er meget imponeret over deres vedholdenhed.

- De her kvinder kæmpede en indædt kamp, der kom andre end dem selv til gode. Hvis jeg sidder hjemme i sofaen og kommer til at tænke på dem, får det mig til at rejse mig op og komme i gang. Jeg synes, at 2015 skal bruges på at vise, at stemmeretten ikke var noget, der dumpede ned fra oven, men at den kom som et resultat af mange års kamp.