jada
Se, lyt & oplev

Hvis du gerne vil helt tæt på Jada, skal du se den her nye serie

23. maj 2023
Af Signe Fage
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Tirsdag aften ruller TV 2 Echos første afsnit af deres dokumentarserie ”Jada” over skærmen.

Måske kender du ikke navnet Emilie Molsted Nørgaard, når først du hører det. Men det er hende, der har hittet med blandt andet sangen "Nudes" og "Sure" og står bag kunstnernavnet Jada.

Og nu er der godt nyt til Jada-fans, der vil lidt tættere på en af Danmarks største popstjerner.

I et år har TV 2 Echo nemlig fulgt Jada, og tirsdag aften har første afsnit af dokumentaren "Jada" premiere.

Jada-programmet følger den succesfulde sanger i arbejdet med at sætte sidste hånd på den svære toer, albummet "Elements", som udkom i maj 2022.

I serien vises, hvordan Jada skal jonglere mellem at være veninde og kollega og sørge for ikke at være hverken for blød eller hård.

Dokumentarserien er på fem afsnit og du kan se første afsnit af serien ”Jada” i aften klokken 20.40 på TV 2 Echo eller allerede nu på TV 2 Play.

Denne artikel blev først bragt på Se & Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også